”Jeg har givet mit liv til musikken”

Han spiller fast med Glenn Hughes og Mike Tramp. Han producerer det ene stærke album efter det andet. Og nu har han også udgivet et soloalbum. Mød den danske superguitarist Søren Andersen.

Han lever den drøm, som rigtig mange af os både har svært ved at slippe og har svært ved at føre ud i livet. Han lever af at spille og skabe musik. Og han spiller sammen med sine største helte. Hvad mere kan man ønske sig?

I hvert fald hverken familie eller kæreste. Det forklarer den danske guitarist, sangskriver og producer, 37-årige Søren Andersen, til Devilution.dk.

Ud over at levere guitararbejde for nogle af de store danske klassiske hardrock-acts som Mike Tramp og Oliver Weers og mange, mange flere (eksempelvis også Brink), så er han sideman for ingen ringere end 'The Voice of Rock', Glenn Hughes, når denne turnerer Europa.

Og Glenn Hughes? For de uindviede slog han igennem i start-70'erne først hos Trapeze og siden i dén grad i Deep Purple. Siden hen har han leveret uhyggelig stærkt vokalarbejde for Gary Moore, Black Sabbath, Phenomena, John Norum, sig selv og nu, senest: Black Country Communion.

Glenn Hughes har en stor fanskare verden over. Han har nu givet Søren Andersen en platform, fra hvilken han selv kan skabe sig et navn. Og det er danske Andersen godt i gang med. For om nogen er han en herre, der smeder, mens jernet er varmt.

I juni 2011 udsendte han det roste album 'Constant Replay' i eget navn.

I kølvandet på albumudgivelsen mødte Devilution.dk en meget imødekommende og fortællelysten Søren Andersen til en samtale om, hvor det hele er kommet fra, om heltene, om hvor vigtigt networking er i den globale musicbizz, som Andersen er en del af. En samtale om, hvad det vigtige "ja" til at blive pedaldemonstratør førte – og stadig fører – til.

Og så ikke mindst en samtale om, hvordan det er at spille sammen med nogle af sine største helte.


ET HJEM MED GUITARER

Historien om Søren Andersen – eller: Soren Andersen, som han hedder på udenlandsk – starter i barndomshjemmet i Fredericia. Ikke et hjem med klaver, men med guitarer. Begge Sørens forældre er nemlig guitarister.

Som seks-årig var lille Søren i stand til at spille 'Tom Dooley'. Men rocken, den lærte han sig selv.

"Da jeg blev lidt ældre, havde jeg timer hos jazzguitaristen Per Gade, som lærte mit skalaerne. Men ellers har jeg lært tingene fra gamle VHS-bånd og bibliotekets tabulaturbøger."

- Hvad hed dit første band?

"Mit første band hed Jolly Point, og det havde jeg, da jeg var 12 år gammel. Børnerockbandet Parkering Forbudt var helt klart heltene. Siden kom jeg jo med i Kick the Kangaroo. Da sangerinden Lonnie Devantier skulle bruge et band til det danske melodigrandprix, blev det os. Jeg var 16 år gammel og var med på to turneer."


REDDET AF HENDRIX

- Hvilke guitarister er du inspireret af?

"Mine største helte er Ritchie Blackmore, Angus Young, Gary Moore og Eddie Van Halen. Og Jimi Hendrix. Som 18-20 årig blev jeg reddet af Hendrix! Det var, da min svoger spillede 'Band of Gypsys' for mig, at det skete for mig. Hendrix' måde at slippe teknikken på og bare spille med hjertet… Den fandenivoldskhed, den gjorde, at jeg røg direkte i gryden. Jeg fattede hans sprog."

"Jeg har dyrket Hendrix meget intenst. Jeg blev så besat af ham, at jeg lavede en Hendrix-trio, og vi spiller stadig engang imellem på værtshuse – bare for at lave noget larm. Vi spiller 'The Wind Cries Mary' i mit sæt. Det er en af mine yndlingsballader. 'Axis: Bold as Love' er min yndlings-LP med Hendrix, og 'Band of Gypsys' mit yndlingslivealbum. Det var også Hendrix, der fik mig til at synge og synge på den dér guitaragtige måde, hvor man 'bender' vokalen meget."


VILLE VÆRE SIDEMAN

Søren Andersen pladedebuterede med det melodiske rockband Kick the Kangaroo, som han indspillede to plader med omkring årtusindskiftet.

Men han følte ikke rigtigt, at det spillede for alvor for ham at være med i et band.

"Efterhånden blev jeg træt af det evindelige bandmøde og ville prøve at være "sideman". Jeg havde mødt Ivan Pedersen (Laban, Backseat Boys, red.), og han var faktisk i pulje til det forsangerjob, som Joe Lynn Turner fik i Deep Purple ('Slaves and Masters', 1990, red.). Det er der ikke mange, der ved. Jeg kom med i Ivans soloband og alt muligt mærkeligt rundt om ham. Jeg spillede banjo for Hush, akustisk med Karen Busch og akustisk klassisk med Anne Dorthe i en kirke. Og så kom jeg med på Flying V med Oliver Weers og indspillede plade med Markus Winther-John fra Inside The Whale."


THE CITY OF NETWORK

Men det var ikke jobbet som sideman, der breakede Søren Andersens karriere og sendte den i den helt rigtige retning:

"Det var i 2005, at det for alvor begyndte at ske for mig. Her blev jeg pedaldemonstratør for TC Electronics og lavede bl.a. guitarclinics i LA, deltog i NAMM music conventions. Jeg kan huske første gang, jeg satte mine fødder i LA: "Her passer jeg ind!". Det er jo dér, hele hardrock-scenen er. Det er en vild by, 'the city of network'."

"Min danske agent Niels Estrup koblede mig sammen med Marco Mendoza (bassist i Whitesnake, Thin Lizzy m.fl., red.), og vi blev "pals" i løbet af en eftermiddag."


TAGER DET MEGET ALVORLIGT

- Hvad er det, du gør, for at blive forfulgt af så meget held?

"Jeg ved ikke, hvad det er. Jeg tager det meget alvorligt. Jeg har fået en fuldstændig fantastisk åbning, og det får man kun én gang. Jeg tror ikke på, at det er held, men min underbevidste mission, der har gjort det."

"Jeg spillede to vigtige shows på La Veilée i The Valley sammen med Marco, Kenny Aronoff (trommeslager for bl.a. Tony Iommi og Jon Bon Jovi, red.) og Steve Weingart (keyboardspiller for bl.a. Steve  Lukather og Marco Mendoza, red.). La Veilée er deres Drop-In. Det er dér, man jammer. Hver gang jeg kiggede op, sad en af de helt store der, men endnu vigtigere: Ambassadøren for Yamaha Guitars var der, og de to shows resulterede i, at jeg blev signet af Yamaha.

"Det var stort. Han spurgte, om jeg ville på tour med Marco og Tommy Aldridge (trommer for bl.a. Whitesnake og Ozzy, red.)."


BENENE PÅ JORDEN

- Hvordan lykkes det dig at holde benene på jorden, når du spiller med så store navne?

"Når man er så meget sammen med dem, finder man ud af, at man har de samme mål: At spille musik på et højt plan. De er jo lige som mig. De spiller bare i Thin Lizzy og Whitesnake. Bare fordi jeg er der, hvor jeg er, kan jeg ikke se, at jeg skal miste jordforbindelsen."

"Jeg husker, at Tommy sagde til mig engang: "I have to be Tommy Aldridge every night, every fucking show!" Så det handler om at tage det alvorligt, om at være fokuseret. Jeg ved ikke, hvordan jeg ville have klaret det i et drukband."


MØDET MED DAVE MUSTAINE

Han nærmest vader i store opgaver med store navne. Pludselig finder han sig på scenen med Megadeths Dave Mustaine.

"Slashs trommeslager Brent Fetz afløser Aldridge, og jeg spiller sammen med ham og Marco til Guitar Fest i Birmingham på en stor scene med fast gear. Showet skal slutte med, at Megadeths Dave Mustaine skal spille med Marco, og Mustaine foreslår, at jeg jammer med på et Megadeth-nummer. Jeg fik hans iPod med beskeden: "Lær 'Peace Sells'!". Jeg lærte nummeret på et kvarter. Det var vildt. Om aftenen står jeg på scenen med Mustaine, og morgenen efter sidder vi i joggingbukser og spiser morgenmad sammen."


VISITKORT TIL GLENN HUGHES

- Hvordan kom gigget med Glenn Hughes i stand?

"I 2008 tog Marco mig med til et afterparty i LA. Glenn har været min favoritsanger i hele mit liv, og da jeg for nogle år siden så ham i Pumpehuset med Hughes Turner Project, tænkte jeg: "Fuck, hvor vil jeg gerne spille med ham!" Og jeg var overbevist om, at jeg sagtens kunne. Til det dér afterparty gav jeg ham mit visitkort med beskeden: "Glenn, if you ever need at guitarplayer…"."


INDE I VARMEN FOR ALVOR

"Glenn bliver også sponsoreret af Yamaha, og da han på et tidspunkt manglede en guitarist i Europa, pegede Marco, Niels og Yamaha alle på mig."

- Hvordan var det at blive udpeget til netop dét job?

"Jeg kan huske, at jeg kørte på cykel i København, da de ringede med tilbuddet om audition. Mit første job med Glenn Hughes var i Rusland, hvor vi – uden at øve inden – skulle spille en times Deep Purple for en lokal milliardær. Jeg havde heldigvis ikke tid til at blive nervøs. Men Glenn var også pissesød. Han var helt vildt cool, og vi klikkede lige med det samme. Men jeg kunne ikke lade være med at grine, da jeg inden showet hørte Glenn varme op med sit karakteristiske skrig. Det var helt uvirkeligt. Den time gik godt nok hurtigt, og da vi gik af scenen, nikkede manageren og sagde: "Soren, you’re in!" Og så gav Glenn og jeg hinanden et kram. Det var det vildeste rush at mærke hans accept. Min aften sluttede på hotelværelset, hvor jeg drak en omgang øl. En vild aften!"

"Vi spillede nogle jobs, og der gik en sommer. Glenn var på det tidspunkt i sit funkunivers, men jeg kunne mærke, at der var ved at ske noget med ham."

Søren Andersen har efterhånden spillet hen imod 100 jobs med Glenn Hughes.


HELT NEDE PÅ JORDEN

- Hvad er det fedeste nummer, du har spillet på?

"Det er SÅ fedt at spille 'Burn' (Deep Purple, 1973). Det er som at gennemføre en svær bane i Grand Turismo uden at spille forkert. 'Mistreated' og 'Stormbringer' er også store. Men jeg får også plads til at vise mig. Jeg har fire steder i løbet af en koncert med Glenn, hvor jeg bare må larme løs."

- Hvad er den vildeste oplevelse, du har haft?

"Et kæmpe bikertræf, hvor jeg spillede med Glenn. De havde arrangeret et stort afterparty på noget, der hed Spider Club – et sted, der mest af alt lignede noget fra filmen "From Dusk Till Dawn". Det var også vildt at spille nogle af showene på UK-touren, fordi så mange af de store så os, bl.a. Iron Maiden."

- Hvordan er Glenn Hughes?

"Jeg er kommet meget tæt på ham, kender hans familie, har mødt hans forældre. Glenn er helt nede på jorden. Han er hamrende morsom, meget britisk. Han kan underholde hele tourbussen.”

- Hvem er den dygtigste musiker, du har spillet med?

"Marco og Tommy er teknisk sindssyge. Jeg har aldrig hørt et lokomotiv starte, som når Tommy starter. Hans tempo, hans fills. Det er overjordisk. Og så er det kæmpe stort at høre Glenns vokalpræstation."


MÅLGRUPPEN ER MIG

- Hvordan kom du på at ville lave et soloalbum?

"Vi var på tour i Brasilien og Storbritanien, og jeg tænkte, at det satme var nu, jeg skulle lave en soloplade og smede, mens jernet var varmt. Glenn har direkte opfordret mig til at bruge samarbejdet med ham som en platform, hvorfra jeg kan arbejde videre."

- Hvilke forventninger har du til dit soloalbum?

"Min lillebitte plade er nu ude i hele Europa, og jeg er meget tilfreds med og meget overrasket over det her projekt. Inden jeg gik i gang, lavede jeg et dogme: Det skulle være en plade, hvor målgruppen er MIG. Jeg har faktisk hørt den hver dag under mixningen, og jeg hører den stadig."

- Hvad er det bedste ved pladen?

"At jeg blander det meste af det hele. Jeg elsker pophits, men vil bare have noget guitar på, og det synes jeg, at jeg er lykkedes fint med."

- Når du lytter til pladen i dag, hvad vil du så have gjort anderledes?

"Jeg ville ønske, at jeg havde en kvart million til mixet, så ville jeg have taget Ben Grosse i LA, som har Alter Bridge, Filter og Sevendust på samvittigheden."


PRODUCER OG STUDIEEJER

- Hvordan kom du til at samarbejde med Mike Tramp?

"Jeg kom med i hans band efter All Stars på tv. Jeg kender ham som en true rock 'n' roller, og jeg har lært så meget af ham. "Rock 'n' roll er ikke fashion, it's a way of life," siger han. Jeg har lavet to plader med ham og skal på tour med ham til efteråret. Vi spiller ti shows i Danmark og resten i udlandet i perioden fra september til december. Og så skal jeg lege med Marco Mendoza i august. Jeg må vente med mit eget til næste år."

- Du er også producer og studieejer…

"Jeg har en anpart i Medley-studierne og har bl.a. produceret Oliver Weers, Artillery, Mike Tramp, Poul Halberg og det nye, danske metalband Essence. Jeg har også levet noget folk og country. Det er den anden halvdel af min hjerne, der er interesseret i produktion."

- Du har godt nok mange jern i ilden…

"Jeg er single. Jeg har ingen børn. Jeg har givet mit liv til musikken. Det er det, der gør mig lykkelig."