Amerikanske Primitive Man serverede deres doom på 1000Fryd med tyngde, og Dead Anatomy varmede op i en helt anden genre.

Årets bedste og mest vellydende black metal plade har Watain måske lige udgivet. Problemet er, at det står i skærende kontrast til deres manifest.

Rammstein er tilbage med en plade, der er præcis som forventet. Et par ganske udmærkede ørehængere, samfundskritik og lidt spas syd for bæltestedet.

DR fortsætter serien om dansk rockhistorie. Jesper Binzer har både Lars Ulrich, Myrkur og Baest med i denne anden sæson.

Kirk Hammett får omsider lov til at være kunstner (næsten) uden at skulle omkring Lars og James, og materialet er både genkendeligt og tilforladeligt.

Of the Wand and the Moon brillerede i Aalborg lørdag aften, mens Brighter Death Now og lokale Ubehag eksperimenterede med lydene.

Destruction fejrer 40-års jubilæum med deres 15. studiealbum, der viser, at de sagtens stadig kan spille thrash, men det mangler altså noget bid.

Meshuggah har med ’Immutable’ udgivet deres længste plade, og den kunne de måske godt have trimmet lidt, men musikken er stadig i særklasse.

Med fokus på deres nyligt udgivede plade 'The North Sea' tog Deadnate spillestedet Radar med storm lørdag aften.

Sinister fra Holland var omsider tilbage i Danmark efter 14 års fravær, og de fik doseret noget klassisk dødsmetal udover Voxhall.

A Horrible Death to a Horrible Man var måske et af de mere aparte bandnavne, men deres koncert på Royal Metal Fest var god!

Cult of Lilith var rejst fra Island for det ene show på Royal Metal Fest, og de gjorde hvad de kunne for at omvende danskerne til deres kult.

Svenske Valkyrja leverede præcis den mængde black metal, de var hyret ind til, og de gjorde det endda et par timer før planlagt.

Med 'Dread Reaver' forsøger Abbath med alle tænkelig midler at sige til omverdenen, at det her er musikken, hvis Lemmy var født i Norge.

I Am Morbid og Belphegor gav Aalborg en opvisning i lækkert udført dødsmetal, da de lørdag aften indtog spilletstedet Aalborg Streetfood.

Dark Funeral er tilbage efter seks års tørke, og er nu klar med deres syvende plade, der nok påkalder dommedag, men ikke helt leverer.

DR har undersøgt den sorte metal, og det er der kommet en interessant, psykologisk fortælling ud af, der blotlægger genrens styrker og svagheder.

Konvent udvider deres doom med elementer af døds- og i særdeleshed black metal på 'Call Down the Sun', der lyder godt og dunkelt.

Immolation har begået endnu en træfsikker dødsmetalplade med 'Acts of God', der minder os om, hvor overset Ross Dolan og co. er i genren.

Eddie Vedder har allieret sig med stjerner som Elton John, Ringo Starr og Stevie Wonder på sin soloplade, og alligevel er der kun kommet jævn musik ud af det.

Evigt aktuelle og kunstnerisk flydende Napalm Death er klar med en EP, hvor de får smidt mere udmærket materiale på gaden.

Både publikum og bands var oplagte, og trods lidt udfordring med teknikken, så blev der fejret en masse ny musik på 1000Fryd.

Danske Rambuk albumdebuterer og mens de musikalsk minder om Job For A Cowboy, så er det så godt lavet, at de slipper af sted med det.

Benni Bødker har begået en fin lille bog om dengang Darkthrone gav koncert i Esbjerg, og kickstartede dødsmetal i Danmark.

Tyske Kanonenfieber er noget så specifikt som historisk korrekt black metal, der tager livtag med 1. verdenskrig. Det gør de ret godt.

Rivers of Nihil har med afstand lavet den bedste plade i 2021, hvor de forener progressiv dødsmetal med saxofon og synthesizer. Fantastisk. Intet mindre.

Hvis man kunne lide Phreneliths monumentale debutplade, så vil man også glæde sig over den dødsmetal, der er på 'Chimaera'.

Funeral Mist er klar med deres fjerde plade 'Deiform', der, ifølge manden bag, er en omgang eksperimenterende og holistisk black metal.

Efter et kvart århundredes dvale er Detest omsider tilbage med en opfølger til 'Dorval', der trods de bedste intentioner ikke rammer samme niveau.

For andet år i træk giver Baest koncert i Aalborg mens coronaen lurer i horisonten, og igen lykkedes det, trods siddende publikum, at levere festen.

Temple of Scorn er dødsmetal, der både hylder fortidens helte og lyder friskt. De fem musikere er alle kendte i miljøet. En vaskeægte supergruppe!

Ofermod er klar med deres femte plade 'Mysterium Iniquitatis', og er man fan af Marduk og Watain, så er her noget at lytte til.

Omnium Gatherum har proppet lyden fra Arch Enemy, Amon Amarth og Miami Vice ned i en blender og ud af det er kommet pladen 'Origin'.

Hypocrisy er tilbage efter otte års stilhed, og hvis man er til svensk dødsmetal med et melodisk strejf, så er Tägtgren stadig leveringsdygtig.

Gary Holt er tilbage på fuldtid, Tom Hunting er rask, men Steve Souzas vokal er stadig så anstrengende, at det er svært at elske Exodus' seneste album.

Københavnske Sulphurous tager et gevaldigt spring op på deres nye skive, der har ambitioner om at bringe dødsmetal til et nyt niveau. Og de lykkes med det.

Jesper Binzer er en underholdende vært i DR2's serie om dansk rockhistorie. Finurlige nedslag, der blot giver seeren lyst til mere.

Trioen fra Glamsbjerg er tilbage med en ny plade, der byder på dødsmetal fra undergrunden, hvor sangene varer op til 23 minutter!

Det var Killing og Persecutor, der løb med opmærksomheden, da de varmede op for Denial Of God på Studenterhuset i Aalborg.

Carcass er tilbage med en plade, der minder om forgængeren og alligevel introducerer nye elementer til en lyd, der ikke fås andre steder.

Både HIRAKI og We Are Among Storms var veloplagte og svedte sig gennem hver deres koncert på det lille spillested i Aalborg.

Oxygen Destroyer går planken ud med deres fascination af Godzilla på deres svære toer, der er hæsblæsende døds- og thrashmetal fra Seattle.

Septage debuterer med en EP så rådden, at selv bands som Autopsy og Carcass må nikke anerkendende med et afskåret hoved.

Italienske Fulci spiller brutal dødsmetal, hylder horror-filmen 'Voices From Beyond' og foretager eksperimenter på musikken. Og det er ikke for sarte sjæle.

Britiske Underdark imponerer med velproduceret og velkomponeret post-black metal, der i den grad sætter fokus på nogle ømme tæer rundt om i verdenen.

Med 'Arrows in Words from the Sky' skyder Robb Flynn efter tidligere bandmedlemmer, men rammer kun sig selv i foden.

Mayhem havde nogle sange til overs fra forrige plade og smider lige nogle punkede cover-sange i, der til sammen udgør deres seneste EP.

Russiske Moanhand smider en solid debutplade på gaden, hvor enmandshæren bag spiller doom med klassisk, pop, rock og black metal ind over. Lækkert.

Debutpladen fra Mother Of All er en opvisning i evner indenfor melodisk dødsmetal og thrash, og den gør det hurtigt og præcist med solide riffs.

Dizzy Mizz Lizzy spillede hele den nye plade i Arena Nord, hvor vellyd i intime rammer sikrede en let sejr til 90'ernes rockstjerner.