Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Ugens Monsterdrøn

Populær
Updated
Ugens Monsterdrøn
Legendariske Exodus spiller stadigvæk superb thrash, som det kan høres på monsterdrønet "The Atrocity Exhibition (Exhibit A)". Exodus er et af de helt gamle thrash bands og var i sin tid, dvs. 80'erne, en del af Bay Area thrashscenen. Den bestod af band som Exodus, Metallica og Testament, for bare at nævne de største. Faktisk var Metallicas Kirk Hammett med til at danne Exodus før han gik med i Metallica i 1983, hvilket må siges at være nogle år siden.

Siden da har bandet haft et væld line-ups, plus at det lå underdrejede i det for metallen vanskelige 90'er årti. Herefter begyndte Exodus så at lave studieplader igen, og med dette seneste udspil har de fået deres gamle trommeslager Tom Hunting tilbage igen.

"The Atrocity Exhibition (Exhibit A)" (jf. titlen, så skulle der komme en B'er til næste år) er en helt klassisk thrash metal skæring bygget på hvad Exodus er bedst til, nemlig at spille svinehurtigt. Blastbeatsene fyger derudaf, spillet med stor autoritet af Hunting, men det er er de ærlige old school riff, der løfter denne plade for alvor, for den vildskab der kommer ud af både tyngde gange hastighed, minder mig om hvorfor jeg startede med at høre thrash, dengang i 80'erne.

Vokalen er også helt OK, men dog ikke det bedste ved albummet, da den godt kunne være en anelse mere varieret, hvis man skulle finde noget at slå ned på!?

Lyden er dejligt knasene i rytmetonset og storladen i guitarharmonierne, samtidig er den åben og velproduceretm, overordnet set. Nu er det også selveste Andy Sneap som er producer. Han har produceret band som Arch Enemy, Kreator, Megadeth og Nevermore, og i øvrigt spiller han guitar i hedenske Sabbat (stavet uden "h", ja), som huserede i slutningen af 80'erne og for nyligt er blevet gendannet.

Af numre, der særligt skiller sig ud, skal nævnes "Riot Act" for dets vildskab og "Children of a Worthless God", der både byder på hurtighed i guitarerne, men det er i virkeligheden synd at fremhæve nogle frem for andre, for det er sgu fedt det hele. Er man et gammelt thrashhovede er der i hvert fald købepligt!

Kunstner
Titel
The Atrocity Exhibition (Exhibit A)
Dato
23-10-2007
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter
5