Magisk og mesterligt
Populær
Det texanske band med det ofte forkortede navn leverer et smukt, stærkt og helstøbt album med ualmindeligt højt til loftet.
2. "B. Pure Radio Cosplay"
3. "C. Summer of All Dead Souls"
4. "D. Cover the Days Like a Tidal Wave"
5. "E. Fall of the Empire"
6. "F. The Wasteland"
7. "G. The Spiral Jetty"
8. "H. Weight of the Sun (or the Post-Modern Prometheus)"
9. "I. Pure Radio Cosplay (Reprise)"
10. "J. Ebb Away"
11. "K. The Fairlight Pendant
12. "Tao of the Dead Part two: Strange News From Another Planet"
Som alle andre mennesker har jeg mine små irrationelle quirks og særheder, og en af de mere besynderlige er, at jeg, både når det kommer til litteratur, film og musik, har en form for mental venteliste, som kunstnere nogen gange kan stå på i flere år efter de har vakt min interesse, før jeg føler mig klar til at kunne gå i gang med at arbejde mig igennem deres værk.
Et af de bands, der af mere eller mindre uransaglige årsager har været henvist til denne venteliste de sidste mange år er ...And You Will Know Us by the Trail of Dead, og 'Tao of the Dead' er derfor faktisk den første plade, jeg nogensinde har hørt fra ende til anden med de texanske art-rockere. Jeg er med andre ord totalt ude af stand til at sige noget som helst om, hvordan albummet står i forhold til resten af ouvret. Hvad jeg derimod med sikkerhed kan sige er, at 'Tao of the Dead' er en fantastisk guitarrockplade, et rigtigt helstøbt album af den gamle skole, der stilmæssigt både trækker spor til 70'ernes progrock, 80'ernes støjrock, 90’ernes grunge og det seneste årtis postrock og posthardcore.
Albummet er delt op i to dele, hvor hver del er holdt i samme toneart, sangene glider uden afbrydelser direkte over i hinanden og visse melodier og guitar-riffs gentages flere gange på tværs af hver del. Det er som om, at hele albummet er skabt via en lang associationsproces, og disse virkemidler giver til sammen et helt fantastisk flow på albummet, hvor man som lytter fortaber sig fuldstændigt i de storslåede og stemningsmættede følelses- og klangbilleder, som gruppen mesterligt maner frem.
Man får til tider nærmest indtrykket af, at albummet har skrevet sig selv – så naturligt og uforceret føles dets forløb, og i den forstand lever det fuldt op til den taoistiske filosofi, det er navngivet efter - en filosofi, der bygger på enhed med naturens og universets indre kraft og blandt andet har Wu wei - "effortless effort", som et af sine grundprincipper.
'Tao of the Dead' er en sjældent helstøbt plade, en på samme tid episk og organisk musikalsk rejse, som resten af 2011 får svært ved at leve op til, og det eneste negative, jeg har at sige om skiven er, at den har sat en næsten umuligt høj standard for texanernes bagkatalog, som jeg nu, selvfølgelig, er nødt til at dykke ned i.