Fænomenalt comeback
Populær
Van Halen har gjort det umulige: Leveret et album på samme højde som de bedste af de klassiske album med David Lee Roth. Van Halen anno 2012 rocker uhyggeligt stærkt igennem på det, der ligner årets rockalbum.
2. She's the Woman
3. You And Your Blues
4. China Town
5. Blood And Fire
6. Bullethead
7. As Is
8. Honeybabysweetiedoll
9. The Trouble With Never
10. Outta Space
11. Stay Frosty
12. Big River
13. Beats Workin'
Siger man "Van Halen" på rockparnasset, er man såååå tæt på at blive latterliggjort. Men stærkt akkompagneret af bandets forrygende fræsende flotte comeback brøler denne anmelder de to ord ud: "VAN HALEN" - og det lige i parnassets sure fjæs! For den amerikanske heavyrocks stærkeste brand har gjort det, som ingen troede muligt, men alle håbede på. De har med 'A Different Kind of Truth' leveret på højde med det bedste af de seks klassiske Van Halen-album i tiden med David Lee Roth, 1978-84.
En sprudlende og autentisk 'Diamond Dave' er tilbage bag mikrofonen. Guitargud Eddie Van Halen har for alvor smidt sprutten, og hans søn, Wolfgang, leverer overraskende godt på bassen. Så godt, at man faktisk kun savner den oprindelige bassist Michael Anthonys uovertrufne korsang. Og onkel Alex Van Halen basker løs på sit kæmpe trommebatteri, som var han stadig midt i tyverne.
Diamond Dave i topgear
Et smukt genfødt Van Halen blæser derudad i et opskruet tempo, med et rockende og heavy drive med tydelige og skønne og dejlige og herlige referencer til bandets første seks albums. Dog er der intet, whatsoever, der refererer tilbage til den keyboardsovs, der var tæt på at dræbe heavyrockbandet Van Halen. Nej, venner, bas, guitar, trommer og en flabet vokal. Det er det, der skal til.
'A Different Kind of Truth' er det første album med David Lee Roth i 28 år siden '1984', og det første Van Halen album siden skændselen 'III' fra 1998. Bandets 12. album i alt. Lee Roth har aldrig været og bliver aldrig den store sanger. Hans - med urette - udskældte afløser, Sammy Hagar, har en langt større og federe sangstemme. Men Dave har bare det, der skal til, den der ubestemmelige X-faktor, den sound, den sangskrivning, den legen med sine vokaler, det flabede glimt i øje og pen, der sammen med Eddies guitarspil er bandets umiskendelige signatur.
Med Dave ved mikrofonen har vi at gøre med et band, der i dén grad lyder som sig selv uanset, hvad de laver. Og manden er i topform på 'A Different Kind of Truth', lover jeg jer! Både sang- og tekstskrivningsmæssigt.
Albummet nummer for nummer
Albummets åbningsnummer er det dragende 'Tattoo' med sit fede, klassiske Van Halen-riff og sit charmerende, catchy omkvæd, der bare ikke vil slippe. Et nummer, der afslører nye lag, hver gang du hører det. Og præsenterer Dave i absolut hopla.
'She's the Woman' var oprindeligt at finde på den demo, der tilbage i 1976 skaffede Van Halen sin første pladekontrakt. Og wauv, for et retro Van Halen-riff! Vi ledes direkte tilbage til de første år med dette fantastiske orkester og undrer sig straks over, hvorfor det her nummer aldrig tidligere har fundet vej til et Van Halen-album. Og man savler sig ned til den solo, Eddie får leveret her.
Det starter godt og fortsætter blændende frækt og helironisk på 'You and Your Blues', hvor Dave sender en lidt ukærlig hilsen (med sit glimt i øjet) til bluesens tudefjæseri. Mens han selv tuder over en kvinde, der har forladt ham! Elegant turneret rent tekstmæssigt og musikalsk lækkert og tilbagelænet Van Halen-guitarriff. Og så blæses man ellers baglæns af 'China Town', der med et hæsblæsende tempo, hvor alt nåes, viser os, hvilket overskud det her orkester har genvundet.
'Blood and Fire' starter stille, legende og rykker så stærkt igennem med Daves løse og bundcharmerende sangskrivning. Et nummer med klare referencer til 'Van Halen II' og 'Women and Children First'. Et hamrende fedt nummer.
'Bullethead' er - som titlen kan antyde - smadder i højt, højt tempo. Et nummer, hvor Eddie boltrer sig gudesmukt, og hvor åbningslinjen siger det hele: "My karma just ran over your dogma."
'As Is' åbner så monstertungt med det sejeste, mørke riff, der sparkes over i uptempo guitarlir og en mr. Lee Roth, der fyrer den max af. Meget 'Hot For Teacher'-agtigt, det her.
Også 'Honeybabysweetiedoll' åbner med et sejt riff. Det er tungt, brutalt. Det er rock. Og det bliver smækket lige i ansigtet på dig af et band, der virkelig er ude på at fortælle dig en anderledes form for sandhed om sig selv. Van Halen er et rockband, der spiller røven ud af buksen på alle og enhver. Det er sandheden!
På 'The Trouble With Never' er pulsen igen høj meget hurtigt. Et flabet drive, man bare bliver glad i låget over, og så et hamrende fedt omkvæd.
'Outta Space' er totalt gang i den heavy rock'n'roll - igen med klare referencer til de første to Van Halen-album.
Og 'Stay Frosty', så er vi i det legende, sprudlende, bluesede sjove iskagemands- og Store Slemme Billy-univers. Den legende, akustiske bluesstart fra 'Ice Cream Man' og Daves flabede bluesede røst gør, at man bare bliver så jublende lykkeramt. Og så de heavy breaks og boogierocken. Mand, de her gutter sparker stadig så monstermeget igennem!
'Big River' giver os et tungt drive og et solostykke, der virkelig får begejstringen til at lette. For ud over det uopslidelige faktum, at Eddie slipper gudesoloer, så snart han kan komme til det, så er det især her, at samspillet mellem onkel og nevø, trommeslager Alex og bassist Wolfie blomstrer. Og viser os, at far Eddie ikke har taget knægten med for at gøre ham en tjeneste. Han spiller en herreordentlig bas, denne unge mand!
'Beats Workin'' slutter albummet af på blændende vis - med bid i både musik og tekst. "Here today, gone later today" er det første, Dave synger i sangen. Og det sidste, man kommer til at tænke på, når man skal konkludere på det her album.
En ny sandhed
Nej, Van Halen er ikke en døgnflue, men en flok comeback-gutter, for hvem det i dén grad er lykkedes at fortælle en nye og helt anderledes form for sandhed om et band, der forlængst var dømt ude på grund af misbrug, uvenskab og musikalsk tørke.
De her drenge har kæmpet sig tilbage med de virkemidler, de har. Og med det fantastiske talent, som vi nu er så heldige at få lov til at nyde endnu mere. Tak! De 666 stjerner er fortjente, hver og én!