Morgendagens stjerner: Carbon Tomb
Der tales om haveskure, kødmasser og et klaverinspireret guitarspil i Carbon Tombs historie fra den spæde start og frem mod næste step for bandet.
Devilution har hermed fornøjelsen af at præsentere Carbon Tomb. Bandet udgav i sommer sit debutalbum, og det skete på selskabet Transcending Obscurity, der generelt har en interessant portefølje af bands, særligt indenfor de mere hårdtslående af slagsen. Vi har her på sitet selv tidligere beskrevet bandet som massiv dødsmetal med kradse brøl og intense guitarforløb, så det lader til at være et godt match, bandet og pladeselskab.
Carbon Tombs medlemmer har rødder i Urkraft, Dysgnostic, Genocide Doctrine og meget andet godt. Så omend et nyt band, så stadig et band, der har noget erfaring at trække på trods kun 3 års eksistens som Carbon Tomb.
Vi fik fat i trommeslager Mikael Skou Jørgensen til at gøre os klogere på bandet. Undervejs hev han dog også assistance ind fra bandets øvrige medlemmer.
Hvem er med i bandet?
Richardt på guitar og skrig. Jeppe på bas og growl. Mikael på trommer. Og Jonas, en gal videnskabsmand på live-guitar.
Hvordan startede bandet?
Faktisk som et andet band, der disintegrerede… De resterende af os valgte så efter lidt overvejelse at fortsætte som Carbon Tomb. Vi indspillede tre numre, som Richardt egentlig havde skrevet til det døde band. Teksterne – og ”universet” i det hele taget – er dog kreeret, efter vi blev til Carbon Tomb.
Jeppe, der spiller bas, har faktisk en fortid som growler i et andet årtusinde. Så han valgte at give det et skud under forudsætning af frit lejde til at dekonstruere ”mine” tekster efter sine egne impulser.
Richardts impulser fordrer så derudover, at han ”svarer” på Jeppes growls med et afsindigt skrigeri.
På den måde er bandet altså en art nekromorf. Alle er opslugt i kødmassen, men ingen har kontrollen over den.
Hvor var jeres første øver?
Vi havde øvelokale på Heimdalsgade på Nørrebro. Der finder man også Byens Bedste Banko, hvis nogen skulle være interesseret. Der blev de fleste af numrene på vores debutalbum jammet igennem. Vi ville egentlig flytte til et større sted i Glostrup, hvor det også ville være nemmere at komme til med vore Skodaer. Men det gik – som så meget andet her i tilværelsen – i vasken. Så nu øver vi helt ad hoc på skoler og i kældre og haveskure rundt omkring.
Hvor var jeres første koncert?
Det var dæleme på Obscene i Roskilde. Vi skulle have varmet op for et andet band, der dog aflyste på selve dagen. Men der kom da en flok mennesker, og vi havde det fedt nok med det til at ville fortsætte med bandet.
Hvem har fået øje på jer?
Det har hr. Kunal Choksi fra Transcending Obscurity Records …
Eller det vil sige, at vi har gjort opmærksom på os selv. Hans respons på vores tre første tracks var positiv. Men vi skulle præsentere et helt album, før han ville overveje at signe os – hvilket er helt fair, må man sige.
I bandet blev vi så enige om at prøve at få lavet et album. Da det er Richardt, der skriver riffs og komponerer, har det jo i udgangspunktet mest ligget på ham. Men det gik faktisk nogenlunde slag i slag i den periode. Og jeg synes jo bare, det er sjovt at skrive tekster uden restriktioner eller metrik at skulle forholde sig til. Richardt har presset mig som trommeslager med sin sangskrivning. Det har måske ikke været lige ”sjovt” hele tiden. Men det har været dynamisk organisk, og jeg er da glad for nu at være blevet en bedre trommeslager i denne proces.
Og Jeppe – jeg går ud fra, han synes, det er fedt at growle. Dét gad jeg godt selv at lære i hvert fald.
Nå, men efter at leveret en master til Transcending Obscurity blev vi signet. Labelet skulle tygge på det i noget tid. Men heller ikke så lang tid. Og jeg er virkelig glad for, at vi ikke skulle shoppe den for meget rundt eller selv rode med at udgive.
Hvad har været jeres største koncert?
Det må være Dark Mental Festival på Vesterbro i april i år. Vi spillede for et pænt fyldt lokale i den bedste sendetid. Så det var en god oplevelse. Jeg var især glad for at kunne spille outroen til titelnummeret på vores album. Vibes, som man siger.
Ved nærmere eftertanke kunne det også være Mekkaval på Posten. Det var i hvert fald på den store scene. Størst er størst!
Hvad er det sværeste ved at være "ny" i gamet?
Vi bebor gamle kroppe. Så det er mere gamet, der er nyt. Og det er vel svært, I guess. Der står ikke nogen og kaster appelsiner efter os. I hvert fald ikke for at ramme ned i vores turbaner. Sådan er business.
Hvordan har det været at indspille jeres debutplade?
Langt. Trommerne indspillede jeg hjemme hos Richardt og med ham som tekniker og trommesparringspartner over to lørdage. Derefter skulle guitarer, bas og vokaler jo i kassen. Det har Richardt og Jeppe selv sørget for. Til sidst mødtes vi i min stue og fik de sidste vokalting i kassen. Det er også her, vi har optaget min hustrus vokal til ét af numrene på pladen.
Det er Rasmus fra Ominous Brutality Studios, der har mixet og mastereret. Han bor også i Københavns-området, så det var fedt at kunne hænge lidt ud og få lavet mixet færdig alle sammen samlet hos ham.
Hvad er jeres inspirationer?
Mikael:
Album, hvor trommerne er både konsekvente og personlige.
Jeppe:
Jeg er inspireret af ikke at spille bas som meget af det, man er vant til. Men vokalen må gerne være oldschool.
Richardt:
Det har været en udfordring at finde en identitet til Carbon Tomb. Projektet skulle adskille sig fra Urkraft og det arbejde, jeg samtidig lavede med Genocide Doctrine. Musikalsk er jeg tiltrukket af guitarmelodier, hvor guitaren behandles som et klaver, men hvor “klaveret” har adgang til guitarens legatolyd. Samtidig har jeg søgt mod mere skæve og forstyrrende klange for at skabe vanvid, hvor vanvid var nødvendigt.
Inspirationen kommer dog blandt andet fra Artificial Brain, Zhrine, Wormrot, Abyssal, Gorguts, Deathspell Omega, Revocation og Wormed.
Hvad er jeres drømme?
Det er nok lidt en luksus at have drømme. Omvendt har jeg allerede opnået at være med til at lave et album, som jeg personligt er rigtig glad for. Og ok, jeg ”drømmer” da om at lave et album mere med Carbon Tomb. Jeg synes godt, ”konceptet” kan bære det.
Hvordan vil I nå dem?
Ved endelig at nosse mig sammen til at lære at indspille mine egne trommedemoer på mit elektriske trommesæt. Det ville give de andre i bandet noget at forholde sig til og vel også kvalificere en senere ”rigtig” indspilning. Og ellers skal der jo holdes sammen på kødmassen i tumultariske tider. Vi får se, hvordan det spænder af.
Hvordan vil I virkelig IKKE ende?
Som nogen, der bestemmer og regerer over hinanden. Der er nok af den slags ellers.
Hvor meget opbakning har I fra baglandet (familie, venner, job etc.)?
Det kan da variere. Men mest en del. Der er jo også meget at jonglere med. Men når man lægger vokal på et track, har man jo lige som godkendt projektet.
