Inferno '24: Nitter og netværk

Fredag på Inferno Metal Fest bød på rigelige mængder nitter fra Gorgoroth og Carpathian Forest, mens netværk blev plejet på tværs af landegrænser.

Inferno Metal Fest er mere end blot koncerter. Det er også en mulighed for at fordybe sig i genren med alt fra debatpaneler til merchandise i et anseeligt omfang. Vi tog en smagsprøve på lidt af det hele fredag, hvor særligt black metal var velrepræsenteret på scenerne, og ikke overraskende tog Gorgoroth og Carpathian Forest en del af rampelyset, men Sólstafir og Vorga var også spændende bekendtskaber på en fredag, der havde en masse at byde på.

Netop debatpanelerne var en del af årsagen til, at vi tog til Inferno Metal Fest i Oslo. Over 270 delegerede var inviteret fra 35 forskellige lande til at drøfte alverdens emner i branchen. Der var paneler, der diskuterede alt fra hvordan man bedre (mere rimeligt?) får fordelt overskuddet fra streaming, hvordan kvinder bryder barrieren ned og ind i metalmiljøet, om den ekstreme metalgenre har en tendens til at fremme hadsk retorik mod minoriteter, mobning generelt, podcasts og hvordan man tackler noget så nyt som AI i metalmiljøet. Bliver det nemmere at lave kunst med AI, eller hvad sker der når det begynder at slå igennem?

Mange paneler sammensat af personer indenfor forskellige områder, lige fra kunstnere, musikere, pladeselskaber, koncertarrangører, journalister og alt derimellem diskuterede, mens andre delegerede lyttede nysgerrigt. Det hele foregik i mødelokaler på Clariton Hotel The Hub, hvor der også var kunstudstillinger fra en masse kunstnere, der udover at bdrage til pladeomslag fra forskellige bands også havde deres egne malerier med. Her kunne man nyde kunst og få sig en snak med nogle af kunstnerne bag værkerne på væggene. En gennemført indsats fra Inferno Metal Fest.

Det vigtigste var dog naturligvis musikken, hvor den lange fredag bød på en masse black metal. Lige fra tyske Vorga, der havde en masse discolys, dioder på samtlige gribebræt og et oplyst pentagram på scenen nede i kælderen på John Dee-scenen til de norske bands, der fredag aften gav nogle store koncerter på Rockefeller. Der var også besøg fra Vltimas, der i dagene forinden havde været i København og Fredericia. David Vincent og Rune 'Blasphemer' Eriksen havde på denne turné ikke Flo Mounier med på trommer, da Mounier p.t. er på turne med Cryptopsy. I stedet havde de allieret sig med polske Paweł Jaroszewicz, der til daglig spiller i Batushka og tidligere været i bands som Vader og Hate. Jaroszewicz gjorde det faktisk rigtig godt, så man savnede ikke Mounier. 

Vltimas nåede da næsten heller ikke at få sved på panden, da de effektivt vred sig igennem materialet på bare 38 minutter på hovedscenen. David Vincent rullede sig ud som han plejer med en crooner-vokal, mens resten af bandet uden dikkedarer fik eksekveret materialet med meget få fejl. Det var professionelt.

Det samme kan siges om Carpathian Forest. Norsk black metal i Norge med norske flag på scenen. Hvis nogen var i tvivl om hvor vi var, og hvilken genre der fik verdensomspændende opmærksomhed fra netop dette område, så sørgede Roger 'Nattefrost' Rasmussen for at udrydde den sidste usikkerhed. Og mens masser af nitter og black metal var ventet, så var mundharmonikaen ikke nødvendigvis, men da et pudsigt indslag i en koncert, vi ellers havde afskrevet som en ordinær opvisning i klassisk anden-bølge black metal.

Inferno Metal Fest havde også lige indlagt Extermination Dismemberment til at rense øregangene for sort musik. Så da bandet fra Hviderusland indtog John Dee i kælderen til tonerne af AC/DC, var det noget helt andet, vi nu skulle overvære. Det her var brutal dødsmetal i slam-genren, hvor de dybe breaks afløste hinanden. Det fik gang i publikum, og samtlige varianter af pits blev afprøvet og selvfølgelig også en wall of death.

Derefter islandske Sólstafir på den store scene. Vældig populært blandt publikum, og det trak fulde huse. Stemmen hos forsanger Aðalbjörn "Addi" Tryggvason var i ny og næ lidt svag, men showmanship opvejede det til fulde. Deres drømmende musik, der bestemt ikke kun kan klassificeres som black metal, bevægede et tætpakket Inferno Metal Fest og var muligvis aftenens højdepunkt for mange.

For derefter var det den tyske duo Mantar, der skulle underholde i kælderen, og de gjorde det såmænd også ganske udmærket, men de døjede med en del tekniske udfordringer. Ifølge guitarist og forsanger Erinç Sakarya havde han 800 pedaler med til sin guitar, og han vidste faktisk ikke, om så meget som én eneste af dem virkede. Trods lidt dialog med mixerpulten, så kom det åbenbart aldrig til at virke helt perfekt, men i stedet for at lade sig slå ud, så kværnede sludge-duoen videre med den lyd, der nu var til rådighed. Publikum kunne godt lide den attitude, så mens det måske ikke sonisk var en perfekt koncert, så var det nu ganske godt alligevel.

Det samme kan siges om hovednavnet Gorgoroth. De har været så grueligt meget igennem siden det uskønne forløb og farvel til forsanger Kristian Eivind 'Gaahl' Espedal og bassisten Tom Cato 'King ov Hell' Visnes, der forlod bandet i 2007 og nær havde taget navnet med. Men guitarist Roger 'Infernus' Tiegs holdt ved, og her 17 år senere står bandet stadig. Fredag aften skulle de så agere hovednavn på Inferno Metal Fest, og det gjorde de med lige så mange nitter som alle de foregående bands tilsammen med lidt ekstra ovenpå, bare for at være sikre!

Badet i rødt lys gik Gorgoroth på scenen og begyndte deres messe om at Satan er bedre end alt andet med 'Bergtrollets Hevn'. De spillede tight, og salen fik præcis hvad man kunne have forventet. Black metal med et olmt blik i såvel øjne, vokal og instrumenter. Med sange som 'Ødelæggelse og undergang', 'Forces of Satan Storms', 'Incipit Satan' og naturligvis den afsluttende 'Unchain My Heart!!!', så blev der ikke misset en eneste mulighed for at brøle om Den Hornede. Man skulle tro, de vidste hvilken dag det var, de var blevet bedt om at spille på Inferno Metal Fest.

Da Gorgoroth var færdige var det teknisk set blevet lørdag, og publikum kunne defilere hjem efter en lang fredag med masser af indtryk. Såvel kunst til øjne, debatter til hjernen og en masse metal til at blæse øregangene fri. Klar til en lørdag, hvor et stort band skulle gøre comeback med nogle helt særlige, historiske gæster!