Top 5 - Copenhell vs. Copenhagen Live
PopulærEmil Svendsen sammenligner sommerens to nye metalbegivenheder Copenhagen Live og Copenhell.
1. Hovednavn
Pointsejr til Copenhagen Live, fordi Rammstein bare er større, mere metal og mere samlende band end Deftones. Muligvis en kontroversiel dom, for Deftones har en høj stjerne hos mange, men som hovednavn er musikken for svævende til en metalfestival
2. Samlet program
Overbevisende pointsejr til Copenhell. Alene antallet af kvalitetsband gør sejren sikker. Reelt set var det kun Rammstein og Volbeat til at forsvare metallen, og selv om både Slash og Skunk Anansie gjorde det fint, kan to hæderlige præstationer ikke hamle op med håndfulde. I bunden går Dead By April lige op med Bullet For My Valentine, så en knock-outsejr kan det ikke blive til.
3. Varighed
Pointsejr til Copenhell for at den varede to weekenddage mod en skallet hverdagsonsdag.
4. Beliggenhed
En svær afgørelse. Ingen tvivl om at et forladt skibsværft er en god kulisse til metal, hvor det levende hegn på Ti-øren er mere standard. Transportmulighederne til og fra, især Metroens nærhed, gør dog, at Copenhagen Live løber knebent med sejren.
5. Øl
En klokkeklar Knock-Out sejr til til den festival, der ikke løb tør, men i stedet havde fået brygget sit eget guldøl og havde et dertil opstillet telt, med en stemning helt i top.
Copenhell er selvfølgelig vinderen.
Samlet vinder: Copenhell med cifrene 3-2.