Sveden verdensklasse
Updated
Musikalsk sejrede Mercenary på The Rock. Men spillestedets manglende udluftning gjorde, at både trommeslager og tilskuere var ved at kollapse. Kral er savnet i aalborgensiske Mercenary, men egentlig kun på grund af egne bedrifter. Ikke fordi han mangler som sådan. For Danmarks stærkeste metaltrumfkort siden Mercyful Fate har først på cd (det fantastiske album "The Hours that Remain") og nu også live bevist, at Kral ikke fyldte det hele. Selv om det virkede sådan, da han var med.
På The Rock trådte sanger Mikkel Sandager suverænt stærkt i karakter, og han blev backet godt op af orkestrets nye bassist, René Pedersen, hvis spilleglæde virkelig var smittende. Mercenary ER stærke - individuelt og som hold. De leverer melodier, drive, energi og tightness i ren og skær verdensklasse. Og nosser, så det basker benhårdt og smertefuldt lige i brysthulen!
På forhånd var det spændende at finde ud af, om de nye numre holdt lige så godt som især numrene fra "11 Dreams", og det gjorde de. Især "Redefine Me" og "Lost Reality" var stærke.
Ingen udluftning
Men der var noget, som dominerede langt mere end Mercenarys hårdtslående, melodiske og velskabte univers. Og det var noget, som Mercenary ikke havde en skid med at gøre: Udluftningen på The Rock er intet mindre end en skandale, og det kunne være gået rigtig galt. Tre kvarter inde i sættet måtte bandet bede om en pause. Trommeslager Mike Park var simpelthen ved at dejse om i varmen. Og med ham en del af de forreste i salen.
Kombinationen af ingen luft, masser af svedende mandfolk, der bare bangede totalt igennem, cigaretrøg og massiv øl-indtagelse gjorde lummerheden i salen til noget virkelig negativt. Og noget som The Rock hverken kan byde band eller publikum. Ikke noget med at dele vand ud til publikum oppe foran. Det kunne ellers have hjulpet en del. Men, nej.
Det var så galt, at det rent faktisk ødelagde en god aften i byen for Heavyjam.dk's udsendte, der gennemblødt af sved og ganske svimmel skred efter en times tid.
På The Rock trådte sanger Mikkel Sandager suverænt stærkt i karakter, og han blev backet godt op af orkestrets nye bassist, René Pedersen, hvis spilleglæde virkelig var smittende. Mercenary ER stærke - individuelt og som hold. De leverer melodier, drive, energi og tightness i ren og skær verdensklasse. Og nosser, så det basker benhårdt og smertefuldt lige i brysthulen!
På forhånd var det spændende at finde ud af, om de nye numre holdt lige så godt som især numrene fra "11 Dreams", og det gjorde de. Især "Redefine Me" og "Lost Reality" var stærke.
Ingen udluftning
Men der var noget, som dominerede langt mere end Mercenarys hårdtslående, melodiske og velskabte univers. Og det var noget, som Mercenary ikke havde en skid med at gøre: Udluftningen på The Rock er intet mindre end en skandale, og det kunne være gået rigtig galt. Tre kvarter inde i sættet måtte bandet bede om en pause. Trommeslager Mike Park var simpelthen ved at dejse om i varmen. Og med ham en del af de forreste i salen.
Kombinationen af ingen luft, masser af svedende mandfolk, der bare bangede totalt igennem, cigaretrøg og massiv øl-indtagelse gjorde lummerheden i salen til noget virkelig negativt. Og noget som The Rock hverken kan byde band eller publikum. Ikke noget med at dele vand ud til publikum oppe foran. Det kunne ellers have hjulpet en del. Men, nej.
Det var så galt, at det rent faktisk ødelagde en god aften i byen for Heavyjam.dk's udsendte, der gennemblødt af sved og ganske svimmel skred efter en times tid.
