Glædeligt gensyn med Stål-guden

Glædeligt gensyn med Stål-guden

Anmeldelse af Type O Negatives koncert på Train i Århus, søndag aften.

Titel
Type O Negative
Spillested
Dato
22-06-2003
Trackliste
1. Unsuccessfully Coping With the Natural Beauty of Infidelity
2. Wolf Moon (Including Zoanthropic Paranoia)
3. Everyone I Love Is Dead
4. Christian Woman
5. Love You to Death
6. World Coming Down
7. Kill All the White People
8. Prelude to Agony
10. My Girlfriend's Girlfriend

11.I Don't Wanna Be Me
12. Black No. 1 (Little Miss Scare-All)
Karakter
4

Sidst jeg så Brooklyn-drengene live, var på Vega i København i sommeren ’97, så det var med stor længsel jeg havde set frem til et gensyn med kongerne af depressiv misantropisk metal. Da jeg trådte ind på Train et par minutter i otte var opvarmerne ”Kill II This” netop gået på scenen, og de leverede en solid præstation som opvarmningsband. Disse hårde rockere snuppede gigget som opvarmere for næsen af ålborgenserne Mercenary, men de gjorde det nu alligevel godt. Især guitarist og skaber af bandet, Mark Mynett gjorde en entusiastisk figur.

Det var dog tydeligt, at det ikke var ”Kill II This” folk var kommet for at se. Publikummet bestod af ca. 40% kvinder, og sådan er det altså bestemt ikke når jeg normalt går til koncerter. Men sådan var det også i ’97, så det kom ikke som nogen overraskelse. Når Pete Steele træder frem med sine knap to metre, sit lange sorte hår osv., så er der ét eller andet der tænder i kvinderne. Hvad dét er, vil jeg lade stå uskrevet, for det sømmer sig ikke i disse sobre spalter.

Da Type O Negative tordnede frem på scenen, var det i et inferno af røg, rødvin og en øredøvende larm fra en forvrænget Pete Steele basguitar. De startede stort med ”Unsuccessfully Coping with the Natural Beauty of Infidelity”, også bedre kendt i folkemunde som ”I Know You’re Fucking Someone Else” – og så var stilen ellers lagt. Den karakteristisk forvrængede bas blev mere og mere forvrænget, og endda så meget, at det ødelagde lyden lidt. Vokalen blev lidt kompromitteret af forvrængningen, men det holdt ikke Type O Negative tilbage. De levede med det, publikum ligeså, og så foldede Pete Steele sig ellers for alvor ud. Lige pludselig begyndte han at snakke lidt stand-up agtigt med publikum, og brugte det flere gange som et underholdende forspil til sangene, hvor monologen op til ”Wolf Moon” velsagtens var den mest vellykkede: ”Are You calling me a pussy? Oh well… You are what you eat.” Det er jo lige til en t-shirt!!

Setlisten var som man kunne forvente. ”Kill All The White People”, ”Christian Woman,” ”Love You To Death”, ”My Girlfriends Girlfriend,” ”I Don’t Wanna Be Me” og naturligvis ”Black No. 1” var alle stensikre publikumsfavoritter, og der blev flittigt skrålet med på sangene. Sidstnævnte lukkede og slukkede ballet, og så gik det ellers helt ”galt” for Steele. Først hev han alle strengene ud af sin bas, og så oversprayede han publikum med sjatterne af hans 3 halvdrukne vinflasker. Er det smart? Næ, men det synes stålmanden der var i overordentligt godt humør. Han torpederede også publikum og scenebelysning med de små vandflasker, så alt i alt var det en herlig aften i en forvrænget skyttegrav, hvor man skulle dukke sig for både vin, vand og tunge riffs. Glæd Jer, alle Jer der skal se Type O Negative mandag aften i København!! (i Vega, desuden gæster Type O Negative KB i Mamø, onsdag den 25.6 – red.).