AMF'12: Tempo trumfede teknikproblemer

Populær
AMF'12: Tempo trumfede teknikproblemer

Finske Rotten Sound overvandt tekniske vanskeligheder og leverede en omgang grindcore i et sådant tempo, at man skulle tro, nogen var efter dem.

Kunstner
Dato
03-11-2012
Trackliste
Effects
Corporation
Blind
Superior
Plan
GDP
Self (soimaan)
Choose
Hollow
Green
Machinery
Power
Void
Insects
Targets
Terrified
Doomed
Slay
Western Cancer
Mass Suicide
Decay
V.S.A.
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Efter to mægtige koncerter fra Saturnus og Iniquity var det som om, at publikum til dette års Aalborg Metal Festival valgte at tage en pause og lade batterierne op ved Studenterhusets fadølsanlæg, pølsebod eller nærvedliggende udskænkningssteder. For da finske Rotten Sound gik på scenen var der mærkbart færre i salen end der just havde været ved de to foregående bands.

Det var dog kun de fraværendes tab. For finnerne trakterede med en udmærket omgang grindcore, præcis som genrefællerne fra Napalm Death ville have gjort det. For her var der godt nok smæk på. Hver gang Saturnus spillede ét nummer kunne Rotten Sound nå at afvikle en hel plade.

Desværre for bandet røg de ind i tekniske problemer. En halv sang måtte spilles uden guitar, hvor bas og trommer så måtte agere bagtæppe til den hæsblæsende vokal. Guitaristen selv ordnede paragrafferne og var klar igen til næste nummer. Det gik dog hverken værre eller bedre end at problemet opstod igen senere i koncerten, og denne gang tog det lidt længere tid at udbedre fejlen, hvorfor forsangeren blev kastet ud i en art improviseret stand up, der, som han selv indrømmede, ikke ligefrem var hans stærke side. Publikum var heldigvis overbærende og der kom da også liv i guitaren igen med små tekniske justeringer.

Rotten Sounds koncert var, da alt fungerede, en hæsblæsende omgang og der sneg sig endda lidt melodi ind hist og pist, selvom det inden for genren kan lyde som en selvmodsigelse. Den finske frontmand fik sågar beordret moshpit og fik sin vilje. Den energi, der blev afviklet fra scenekanten, blev modtaget fint af publikum, og en del dedikerede fans fik præcis, hvad de kom efter. Der var dog en enkelt sang, som ikke var med i setlisten og den lovede Rotten Sound, at de ville spille næste gang.

Herfra kvitterer vi med tre stjerner. Masser af energi og gåpåmod, og selvom teknikken bestemt spillede dem et puds, så fortsatte finnerne ufortrødent. Sådan!