Copenhell 26: Arbejdssejr for arbejderklasse-metallen
Saxon mødte et forståeligt mørbanket festivalpublikum lørdag aften, men som altid sejrede Saxon og heavy metal-festen til sidst.
Jeg havde glædet mig grundigt til det evigt stabile heavy metal-trumfkort Saxon som festivalens næstsidste band på Hades-scenen.
Bandet leverer gang på gang, deres festivalsæt kan altid noget, men der skulle dog kæmpes mere for koncert triumfen end vanligt. Publikum var mødt fint frem, men nærmede sig også det mørbankede nær kollaps-stadie på dette tidspunkt, fuldt forståeligt efter fire dages glohede og gedigene metal-festligheder.
Langsomt, men svedne sikkert, byggede Saxon dog op til vanlig standard, hvor det var ekstraordinært dejligt at se og høre sanger Biff Byford tilbage på scenen (fyldt 75 år og retur i bandet efter sin kræftbehandling), og være omtrent sit vanlige underholdende jeg, der eksempelvis inkluderede lån og signering af en fans battle-vest.
Musikalsk var det en særlig nydelse at høre guitaristerne Brian Tatler (Diamond Head) og Doug Scarratt levere virkeligt veltimede og velspillede soli og guitarstykker.
Numre som ‘Solid Ball of Rock’ (sættets måske bedste), den speedede ‘Motorcycle Man’, den ikke så lidt vejrvarslende ‘Heavy Metal Thunder’ og det effektive afslutningspar ‘Wheels of Steel’ og ‘Princess of the Night’ fik hevet os overbevisende frem til en rigtig fin festival semi-afslutning, og anmelder-karakteren akkurat op på de fire tilpas funklende stjerner.