Ballade, bajer og dø'smetal

Baest 2

Umiddelbart spiller Baest og Katla to ret forskellige typer metal. Men stilistisk har de tre ting til fælles. Bajer, uhøjtidelighed og frasortering. 

Kunstner
Titel
+ Katla
Dato
27-08-2021
Trackliste
1. Intro
2. Genesis
3. CZAR
4. Hecatomb/vitriol
5. GULA
6. Goregasm
7. Wormlord
8. Atra Mors
9. Marie Magde
10. Purification through mutilation
11. Abattoir
12. Towers
13. Meathook Massacre
14. Sea of Vomit
15. Crosswhore
16. Necro Sapiens
Fotograf
Arkiv
Karakter
4

Ja, denne aften blev der skålet meget i bajer. Men som man nu også kender gutterne fra Baest og Katla bedst, er det egentlig ikke på sådan en kikset og bøvet måde. De minder egentlig bare os alle om, at vi er her for at have det sjovt, ikke for at være kvlt eller cool. Det har de tilfælles.

Det tredje er frasortering, og med det mener jeg at begge bands er så stilsikre, at de kan undlade ellers vitale dele af deres instrumenter. Katlas trommeslager, Rasmus, har nemlig ingen hi-hat og Baests ene guitarist, Svend, har ikke nogen neck-pickup i sin flying v. Begge bands er altså så rendyrket stilsikre, at de med god samvittighed bare kan droppe en tredjedel af trommesættets grundkomponenter og den del af en guitar, der traditionelt set bliver brugt til de mere rene passager. Dette står for undertegnede som et klart symbol på, hvad det skulle blive for en aften, og ikke mindst den danmarksturne de to bands skal ud på.

Katla
Nærmest på slaget indtager trioen scenen efter soundtracket til Brødrene Løvehjerte. De starter med titelnummeret til deres seneste to EP’er, 'Warmongering Luciferians'. Lyden er hamrende god, og man fornemmer hurtigt, at de også har en vildt god energi på scenen. Særligt fordi trommerne var helt oppe i front sammen med guitaren og bassen. Det kan godt lyde banalt, men den lille detalje puster virkelig liv i scenen.

Det kan godt være, at Katla står mere eller mindre fastlåst på scenen, men det lider intensiteten overhovedet ikke under. For mens de spiller deres gungrende doom, står de meget cool og groover. De ejer bare scenen.

Doom metal, og især Katlas doom, har af natur et meget ensidigt dynamikspektrum. Men dette er Katla virkelig dygtige til at arbejde med. De arbejder nemlig bare med en simpel gradbøjning af ”hårdt, hårdere, hårdest”, og det fungerer virkelig godt.

Bajerne fylder en del i Katlas show. Der bliver skålet mellem numrene, og alting virker bare uhøjtideligt, trods de omvendte t-kors fra bandlogoet, der står på scenen. De slutter koncerten af med singlen 'Dragonlord', hvor der er blevet hældt øl på trommeskindene, så det sprøjter ud over trommeslageren.

Der er ægte satanister, hyggesatanister, fritidssatanister. Katla er bajersatanister. Og det er en fryd at opleve.

Baest
Kort tid efter går hovednavnet Baest på scenen efter intro med Totos ’Child Anthem’. Efterhånden kender de fleste vel Baest, men ved at starte med en lille omgang Toto, får vi endnu en gang understreget, af det her er en uhøjtidelig aften, hvor den gode feststemning er i højsædet. Og det leverer Baest.

Festen starter med ’Genesis’, efterfulgt af ’Czar’ fra deres seneste plade, ’Necro Sapiens’. En virkelig god plade, som turnéen skal promovere, så det nye er meget kærkomment. Ikke at deres ældre materiale ikke stadig holder, for selvfølgelig gør det det.

Nok som man kan nyde Baests plader, så er de fremfor alt jo et fantastisk liveband. Som altid flyver de rundt på scenen, mens de laver en masse humoristiske og bøllede grimasser og fagter, mens de spiller godt og tight. Starten af koncerten bød godt nok på lidt lydproblemer, da man ikke rigtig kunne skille virvaret af aggression fra hinanden. Det blev dog fikset efter tre numre-ish, og derfra var det bare rendyrket god koncert.

Forbrændingen er nok en mindre scene, end hvad Baest efterhånden er vant til. Men man kunne fornemme en vis glæde ved enten at være tilbage på en mindre scene, eller også var de bare pisseligeglade. For de testede virkelig scenens elasticitet, da de ved gå helt ud til de yderste dele, fik scenen til at se en del større ud, end hvad det umiddelbare indtryk gav.

Og det er bare lutter gode vibes. Der blev troligt skålet mellem numrene. For som Simon Olsen sagde på charmerende jysk: ”Det her handler om tre ting. Ballade, bajer og dø’smetal.” Hvorefter de brager igennem med mukkert-sangen ’Gula’.

Den gode og energiske præstation kan næppe komme som nogen overraskelse, når vi snakker om Baest. Det overraskende vil dog nok ligge i, hvad forsanger og frontmand, Simon Olsen, finder på fra gang til gang. Denne gang tog han en filmende koncertgæsts telefon med op på scenen og filmede sig selv growle, og så lykkedes det ham også at spytte sig selv i ansigtet. Og han ejer det bare, for i tilfælde af, at nogen ikke så det, står han efter nummeret med et lykkeligt smil og sikrer sig, at alle ved det, mens klatten stadig hænger på hans hage.

Til slut får vi hittet ’Crosswhore’ samt nyklassikeren og titelsangen ’Necro Sapiens’. De små pits fortsætter på fulde drøn, og alle er bare glade. Turnéen starter godt. Danmark, tag jer i agt.