Fest på trods af fremmødet
Populær
Der var ikke mødt mange publikummer op for at byde dem velkommen til deres første koncertbesøg i Danmark, men det var Christian Mistress selvfølgelig store nok til at skide på.
2. Open Road
3. Ultimate Freedom
4. Pentagram & Crucifx
5. Black to Gold
6. Neon
7. Walkin' Around
8. Desert Rose
9. Haunted Hunted
---------------------
10. Stronger Than Blood
11. Black Vigil
Der var ikke mange mennesker mødt op på Beta på Amager, da Christian Mistress torsdag aften var på deres første besøg i landet. Godt nok har bandet fra Portland i USA stadig til gode at få den mediedækning hos metalsites på denne side af Atlanten, som de fortjener, men når man spiller så solid en omgang klassisk heavy metal som i dette tilfælde, plejer dedikerede metalhoveder nu nok selv at kunne skabe den word of mouth hype, der skal til for at få metalfolket til at tjekke et givet band ud, også selvom de ikke nødvendigvis kender dem på forhånd. Sådan burde det i hvert fald være, men var det langt fra denne aften. Måske det har været den lurende torsdagskulde eller måske busturen ud til Amager, der har afholdt folk fra at tage af sted? Sidstnævnte er egentlig ikke usandsynligt. Der dukkede i hvert fald også kun overraskende få publikummer op, da Grave Pleasures besøgte Beta i sidste måned, så måske det i bund og grund handler om, at der stadig ligger et arbejde for Beta i rent faktisk at få advokeret for de ellers interessante bands, de hiver til spillestedet, og få deres koncerter sømmet fast i folks mentale rockkalender? Hvad ved jeg. De få, der dog rent faktisk havde trodset efterårsaftenen og var taget turen ud til rockens forsamlingshus på Amager, blev ikke snydt. Tværtimod.
Der er de bands, der altid vil bukke under for så ringe et fremmøde, og der er de bands, der tager udfordringen på sig, løfter sig op med det yderste af deres i forvejen plekterhærgede negle og giver lytterne valuta for den tid, de har investeret. Christian Mistress hører til i sidstnævnte kategori. Koncerten åbnede på omvendt vis med det sidste nummer fra dette års solide tredje fuldlængde, 'To Your Death, den instrumentale 'III', og dermed blev der fra start ikke efterladt meget tvivl om, hvilken ende af rockspektret Christian Mistress hører hjemme under. Nytænkning er der intet af, men er det en stor portion simpel sammenstuvning bestående mest af halvepiske, letgenkendelige NWOBHM-cadeauriff, der har det med at holde én varm på denne tid af året, så fryser man kun meget sjældent i selskab med denne femmandsgruppe. Således også denne aften, hvor man kun blev ekstra varm i rockskroget, da 'III' gik over i den fremragende 'Open Road', førstesinglen fra det seneste album.
De fleste af de publikummer, der var til stede, fik forsanger Christine Davis i løbet af koncertens kun anden sang på sympatisk vis og ganske hurtigt samlet festligt sammen tæt omkring scenen. Første gang hun gjorde tegn til, at folk skulle komme tættere på scenen og skabe en fest til trods for manglen på mennesker, skete der ikke meget. De folk, der havde fået øl nok, havde måske fået én for mange til at registrere, hvad der egentlig skete, hvorimod resten ikke rigtigt synes at have fået øl nok til at tage hendes opfordring for gode varer. Heldigvis bar Davis ikke sin lædervest for sjov skyld og da hun efterfølgende – stadig under ’Open Road’ - trådte ned fra scenen og på anderledes vis konfronterede publikum, skete der endelig noget. Og pludselig var festen overraskende meget i gang – på de fire, fem rækker, der var publikum nok til at fylde ud, forstås. Men den var i gang, og det var umuligt ikke selv at blive at revet med.
Og festen holdt sådan set niveau samtlige fem kvarter, koncerten varede ved. Davis imponerede fra start til slut med en stemme, der har alt det, den rigtige rockvokal skal have og lidt til. Man fristes til at kalde hende for en af de bedste sangere i denne form for ærkesolid rock & roll i dag. Og hun er i særdeleshed en af de bedre stemmer på scenen, når hun får så pokkers god lyd at lege med som denne aften. Meget kan man sikkert sige om Beta, men at stedet denne aften havde en lyd i verdensklasseligaen, hersker der ingen tvivl om. Og det var samtidig dejligt højt, var det! Bandet leverede ligeledes. Ikke at der blev præsenteret nogen synderlig musikalitet på instrumenterne eller en opfindsomhed, hvad angår sangskrivningen. På de fronter blev man ikke blæst bagover. Men det var såmænd heller ikke intentionen. Intentionen var at få en til at mærke vigtigheden af lidt sjov på rockmusikkens præmisser. Og det fik vi masser af. Det havde uden tvivl klædt aftenens rockmusik og festen, var der dukket dobbelt så mange mennesker op. Christian Mistress, de gjorde dog det, der skulle gøres og mere til.