Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Kristen metalcore

Updated
Kristen metalcore
Nyt og opfindsomt album fra As I Lay Dying, der gæster København imorgen lørdag. As I Lay Dying er metalcore så det runger, og er et kristent band fra Californien. As I Lay Dying fornyer dog ikke genren på deres seneste udspil, "An Ocean Between Us", men hvad bandet derimod gør, er at spille med en indædt vildskab og opfindsomhed som får albummet til at stikke hovedet op over det middelmådige.

De melodiske omkvæd er måske lige en tand for salvelsesfulde og P.O.D.-agtige for min smag, men strengearbejdet er fygende hurtigt og tight sammenspillet med trommerne, så alene derfor er dette album virkelig et lyt værd. Men vi snydes dog ikke for tyngde af den grund. Numrene er også dejligt stemningsmæssigt varierede, så det trækker også op. Produktionen er overlegen, hvilket nok skyldes, at produceren er Adam Dutkiewicz fra Killswitch Engage, der er et af genrens hovedband.

Alt i alt en rigtig solid skive – nybegyndere til genren kan roligt starte her.

Titel
An Ocean Between Us
Dato
21-08-2007
Distributør
Forfatter
Karakter
3