Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

The Chasm - ”The Spell of Retribution”

Updated
The Chasm - ”The Spell of Retribution” Sydamerikanske The Chasm har med “The Spell Of Retribution” begået et grandiøst mesterværk. De spiller med en sjæl, som mange nyere bands kunne lære meget af og har sin helt egen lyd og stil. Selvfølgelig kan man putte et standard death metal label på The Chasm, men det ville kun beskrive en lille del af den dybde og kompleksitet, som bandet indeholder.

”The Spell…” er fængende fra første gennemlytning, om end der ikke er skyggen af noget kommercielt på albummet. Bandet elsker metalmusikken som helhed og er uden tvivl stolte af det. De har en tyngde, som vist bedst kan sammenlignes med Slayers første tre-fire albums, og samtidig har de en nærmest malerisk evne til at få detaljerne til at stå ud og imponere lytteren. Dette er så afgjort et album, som fortjener mange gennemlytninger, eftersom de ca. 66 minutter er en lang episk rejse i metalhistorie og overdådige riffs.

Kunstner
Titel
”The Spell of Retribution”
Distributør
Karakter
4