Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Anbfaling

Populær
Pladeanmeldelser 21. August 2013
Sober tale, fordi vi er bedre end musikken
Haltepanden har en pointe: Hvor berettiget kritikken end er, bør den formuleres i en ordentlig tone, gerne på bedre støbte fundamenter end "alt det, som i tidens løb har givet heavy metal ’a bad name". Jeg oplever at Devilution tager metal og metalpublikummet seriøst som genre og kultur, bliv venligst ved med det. Og så alligevel, nej, det med tonen er faktisk ikke så vigtigt, bare der argumenteres ordentligt og sagligt.
Spøjst nok: Jeg er sikker på at anmelder Henrik Kjellerup Bro og jeg har ca. samme opfattelse af albummet (yup, jeg har lige lyttet på TDC Play, man blev jo nysgerrig, hvad er det for noget musik?), for godt, smagfuldt, originalt, velspillet, velkomponeret eller bare eksistensberettiget mener jeg ikke at det er. Men, kære Henrik: næste gang, så skriv lidt om hvem de er, hvad de spiller, hvor og hvorfor de fejler, så jeg slipper for at lytte selv, jeg er sikker på at vel anbragte ord kunne have sparet mig for oplevelsen. Og måske, fordi smag er sådan en finurlig størrelse, kunne de rette ord have hjulpet nogen der ikke deler din og min smag, på vej til at finde noget de havde interesse i?
Med al respekt, og venlig hilsen

Kommentarer

Already have an account? or Create an account