Mere stemning end melodi
Bid og melodi er fraværende på Eliminators anden udgivelse, der dog vinder lidt igen på stemningen.
2. Silent Stone
3. Ancient Light
4. Goddess of Life
5. The Sculptor And The Stone Lady
6. Lord of Sleep, Dreamaster
7. The Library
8. Mercy
9. Foreverless
10. The Nightmare Of Aeon
Der er gået fire år, siden Eliminator debuterede med med deres udmærkede ‘Lost Horizon’, og den engelske kvintet fortsætter i samme rille med meget klassisk heavy metal, som netop de britiske øer blev et fødselssted for i de tidligere 80ere med Iron Maiden og alle dem der, der ikke blev lige så store som Steve Harris og co.
Eliminator vil, ligesom forbillederne, gerne være helte-bandet med seje riffs, masser af melodiske mellemstykker og episke soloer, og den disciplin mestrer de så udmærket. Knap så godt går det med sangskrivningen, hvor forsanger Danny Foster vrisser sig gennem materialet, men sjældent har et sejt eller et fængende materiale at arbejde med.
Men også et mere bistert eller skinger udtryk kunne gøre meget for ham. Gennemgående føles Eliminator en anelse for pænt, som om de holder igen, og ikke tør give slip og spille lidt for hurtigt, lidt for intenst og måske endda blive farlige og lyde af øvelokale. Der er noget irriterende poleret ved dem.
Med det sagt kan englænderne noget, når det kommer til stemninger, som i ’The Library’, der, fraset den ufarlige titel, er meget vellykket som et dramatisk midttempo modstykke til det hurtige gennemsnit i resten af sangene, og den afsluttende ’Nightmare of Aeon’, hvor der spilles langsomt på tærsklen til noget doomet. Der er bare det med de uimodståelige melodier, som er så fraværende.