Lidt af en langgaber
Nightwish er tilbage med første album i fire år – et udspil, der kræver tålmodighed af lytteren.
02. An Ocean Of Strange Islands
03. The Antikythera Mechanism
04. The Day Of...
05. Perfume Of The Timeless
06. Sway
07. The Children Of 'Ata
08. Something Whispered Follow Me
09. Spider Silk
10. Hiraeth
11. The Weave
12. Lanternlight
Stifteren, lederen, komponisten og keyboardspilleren i Nightwish, Tuomas Holopainen, er pjattet med filmmusik. Det viser sig også på Nightwishs seneste udgivelse ’Yesterwynde’, hvor alle kræfter sættes ind på at skabe et værk, der kunne være underlægningsmusik til en eventyrlig film.
Men Holopainen er ikke John Williams eller Hans Zimmer. Så bestræbelserne på at skabe det ultimative, symfoniske score løber mere eller mindre ud i kviksandet. Det er symfonisk, storladent og pompøst og tilstøder prætentiøst.
Albummets univers er henført til noget temmelig uforståeligt, som formentlig kun giver mening for de tætteste i Nightwishs inderste menighed. Måske er det et mesterværk. Men efter 10 gennemlytninger er denne anmelder næsten lige så forvirret og uimponeret som ved første gennemlytning. Albummet har efter sigende været under udarbejdelse i tre år. Har man en historik som denne anmelder vil man vide, hvilken hån, spot og latterliggørelse der fx blev kastet efter bandet Queen, da de i '74-'75 var et helt år om at indspille mesterværket ’A Night of the Opera’.
Store ambitioner
'Yesterwynde’ halter i den forbindelse noget efter, på tre gange så lang tid. Der er ellers sat alle sejl ind. Der deltager tre forskellige, hidkaldte kor på albummet, og der er klassiske musikere i et antal, som nærmest kunne udgøre det for tre symfoniorkestre. Men alt det fjerner ikke fokus fra, at albummet i nogen grad savner store sange. Vel er der momentvis flotte sekvenser, og frygter man, at Nightwish helt har lagt den hårde stil fra sig, skuffes man ikke. Emppu Vuorinen står stærkt albummet igennem med hårde og markante guitarfraser.
Albummet lægger relativt roligt fra land med titelsangen, men i næste sang ’An Ocean Of Strange Islands’ skrues der gevaldigt op for tempoet i en grad, så forsanger Floor Jansen får brug for alle åndedrætsøvelser for at følge med i en meget teksttung sang.
I sangen ’The Antikythera Mechanism’ er der skruet en anelse ned for tempoet, og udstiller et par særheder. Jansen deler her vokal med multiinstumentalisten Troy Donockley, og han er bestemt bedre til at spille på sækkepibe end til at synge. Og hvilke tekstlige udfordringer Jansen bliver udsat for i omkvædet, der lyder med ordene:
”Humankind, reconciled, human child, undefiled,
Navigate, celebrate.
History, mystery, afterlife will arrive.
Outermost, reaches of human mind.
Labyrinth, navigate, animate.
Avatar of the tides.
In the end, to the stars.”
Man skal have gået to år i hver årgang i gymnasiet for at fatte, hvor Nightwish vil hen med det volapyk.
Herefter bliver det dog for en stund mærkbart bedre med sangen 'The Day Of...', der har et vist hitpotentiale.
Og 'Perfume of the Timeless', der på trods af en opulent, symfonisk svulstighed viser Jansen fra sin bedste, vokale side.
Herefter lander vi for en stund i den lettere folkemusik-agtige ’Sway’, som sikkert skal få os hensat til Tolkiens Kløvedal. Kønt, men også temmelig kønsløst.
Mere mærkeligt end fængende
Mere mærkeligt bliver det igen i sangen ’The Children of ’Ata’, der begynder med et vers i et eller andet kunstsprog (!) med teksten
”Fonu oku mafu he mamahi 'oka malu efiafi. Kuo hapax koe 'e 'oseni. Foki maiki “api hoku ngaahi foha”.
Hvis man ikke allerede var stået af toget, er det her tid til at skifte spor. Nå ja, der er også musikalsk underlægning, men den løfter det ikke meget.
Det fortsætter i den dur i alt for lang tid. Albummet er over 71 minutter langt, og hvis man ikke har fået nok, så er der også inkluderet hele herligheden i en orkesterversion uden vokal.
’Yesterwynde’ er et alt for langt album, der demonstrerer, at ambitionerne overgår evnerne. Der er vanvittigt flotte sekvenser undervejs, og Floor Jansen synger fantastisk på albummet. Men man skal godt nok være stålsat Nightwish-fan for ikke at miste momentum undervejs. Jeg savner i den grad de melodiøse, fængende sange, som Nightwish kunne berige publikum med på bandets tidlige udgivelser. Men det er trods alt et album, der vokser ved hver gennemlytning.