Work of Art har for travlt
De svenske super AOR-drenge i Work of Art skuffer med deres album nummer to, hvor mere synes at være i dur end i mol. Selv om de skuffer, er albummet nu stærkt nok.
2. Nature of the Game
3. Once Again
4. Never Love Again
5. Eye of the Storm
6. Until You Believe
7. Call On Me
8. Emilie
9. Fall Down
10. Castaway
11. One Step Away
De kunne næsten ikke andet end skuffe, de svenske vidunderdrenge i AOR. Og det gør de også, Work of Art, her på deres album nummer to efter den stærke, geniale og smukke debut 'Art Work' (2008).
'In Progress' er AOR-genrens med spænding mest imødesete album i 2011, og de fleste anmeldere er da også bare svømmet fuldstændigt over i begejstring. Men desværre ikke ham her.
Jovist, der er mange, mange kvaliteter - og den væsentligste inden for AOR: De kan godt nok skære en god melodi og vride de mest iørefaldende omkvæd ud.
Men der er to ødelæggende væsensforskelligheder på 'In Progress' i forhold til 'Art Work': Den ene er, at stort set det hele foregår i et hæsblæsende, opskruet tempo. Den anden er, at det virker, som om de fleste numre er bygget på dur-akkorder i stedet for på mol. De to ting til sammen giver et helt andet udtryk.
De ni første numre foregår i dette stressede, opskruede tempo. De tre sidste er nede i tempo, afslappede. Og ufatteligt stærke.
Produktionen virker også lidt mere nosseløs og vattet. Lidt for blankpoleret og ufarlig.
Omvendt så sprøjter de her gutter altså den ene stærke melodi og det ene stærke omkvæd ud efter det andet. Og de rocker igennem. Der er fart over feltet. De rocker fint igennem, og der er er masser af dejlige guitarriffs. Der er bestemt ikke tale om pølsepop à la eksempelvis forfærdelige Houston. Nej, nej. Work of Art er fede nok. De har bare for travlt.
Men årets AOR-album? Nej. Bedre end debuten? Nej. Værd at investere i? Ja.