Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Årsliste 2011 - Emil Svendsen

Populær
Updated
Årsliste 2011 - Emil Svendsen

Crowbar, The Haunted og et vist splitalbum var noget af det, der gjorde Svendsen godt i 2011

Forfatter

Årets internationale albums:

1. CROWBAR: 'Sever the Wicked Hand' – er for mig at se det kunstnerisk mest helstøbte album fra i år.

2. THE HAUNTED: 'Unseen' – En plade der indeholder en lang række mesterværker, men også nogle få ligegyldigheder. Ellers kunne det nemt have været en etter.

3. HATE ETERNAL: 'Phoenix Amongst The Ashes' - er så kompromisløst et had, at man kun kan elske det.

4. ANTHRAX: 'Worship Music' – Jeg har været frem og tilbage med dette album, men er kommet frem til at det trods skønhedsfejl, holder. Meget.

5. VILDHJARTA: 'Måsstaden'  - Simpelthen en mesterlig blanding af svenske dyder og math core. 


Årets danske album:

1. THE PSYKE PROJECT/AS WE FIGHT: 'Ebola' – et svært vellykket split-album hvor begge bands bidrag klæder hinanden. Desværre skulle det vise sig at være As We Fights svanesang.

2. HELHORSE: 'For Wolfs And Vultures' – Helhorse formår at lave musik der både er alvorlig og vred, samtidig med at den er festegnet. Rock'n'roll!

3. INTERBEING: 'Edge Of The Obscure' - Dette nye danske band har gjort sig bemærket internationalt i den genre der er kommet til at hedde ”djent”. Godt gået og fortjent i øvrigt.

4. RISING: 'To Solemn Ash' - er et meget helstøbt rockalbum.

5. D:A:D: 'DIC.NII.LAN.DAFT.ERD.ARK ' - det var lidt af en overraskelse igen at kunne glædes over en plade fra dette pionerband.


Årets internationale hit:

ANTHRAX: 'In The End' – er et meget, meget helstøbt hit af den pureste slags. Både instrumenternes roller og melodien understøtter teksten og gør det til en meget smuk og vemodig sang.


Årets danske hit:

HELHORSE: 'Last Temptation' – Denne sang viser at Helhorse har mere at byde på end ren partysmadder. En sang med holdning til verdens åbenbart uundgåelige, snarlige undergang.


Årets genfundne klassiker:

Måske 2003 ikke ligger langt nok tilbage i tiden til at man kan kalde album fra dette år for klassikere, men hvis det gør, vil jeg fremhæve NEVERMORE: 'Enemies of Reality'.


Årets DVD:

DVD'er er ikke noget jeg gør det så meget i, men VOLBEATs - 'Live From Above Hell/Above Heaven' som til dels er optaget til den navnkundige Forumkoncert, gør i hvert fald én glad for at Danmark har lagt jord til en vaske ægte verdenssucces.


Årets opsamling/bokssæt:

PRO-PAIN: '20 Years Of Hardcore' – En opsamling af gammelt samt lidt nyt er en fing gennemgang af et vigtigt band, der bestemt er nået til sit efterår... 


Årets koncerter:

1. JUDAS PRIEST, Wacken – var en sjældent rørende understregning af dette bands storhed og hvorfor det er, at vi er mange der bruger vores kræfter på den mægtige metal.

2. MACHINE HEAD, Amager Bio. Alt gik op i en højere enhed og Machine Head fik vist, hvorfor at det er et af kernebandene i metalgenren.

3. TERROR, Roskilde Festival, fik i den grad leveret den kompromisløse fest, som man ikke må kalde rock for bandet, men det var det nu alligevel. Helt utroligt vellykket.

4. CLUTCH, The Rock, blev min sidste koncert på spillestedet, og med den indsats som amerikanerkvartetten leverede, blev det et umanerligt godt sidste minde.

5. COPENHELL – Der var rigtig mange gode koncerter på denne mageløse festival, så ingen nævnt, ingen glemt.


Årets internationale navn:

THE HAUNTED – Jeg fik set en to koncerter med dem som jeg nød. Og siden albummet også gjorde væsen af sig i mine øregange, vælger jeg dette band.


Årets danske navn:

HATESPHERE – for indædt at blive ved med at rejse sig fra asken.


Årets nye internationale navn:

VILDHJARTA – dette svenske band vil nå lige så vidt som norske Kvelertak.


Årets nye danske navn:

HELHORSE – En plade og liveperformance, der lugter af noget større giver helhesten førstepladsen, men også Interbeing skal nævnes her, for dét orkester kommer vi til at høre mere til.


Årets comeback:

ANTHRAX – tilbage med Joey Belladonna, som er den rigtigste sanger, og et seriøst studiealbum gør at de vinder prisen.


Årets optur:

At R.E.M. gik i opløsning. Jeg hader det band så meget, at jeg får kuldegysninger og halsbrand bare jeg tænker på det.


Årets største skuffelse:

Først og fremmest Den Københavnske Katastrofe, nemlig lukningen af The Rock. Og det er ikke fordi der ikke er en masse gode spillesteder i byen, der kan løfte koncertopgaven - for det er der, men først og fremmest fordi The Rock var et dedikeret metal- og hardrocksted, og dét vil blive savnet.

Dernæst var der en del af de store navne som ikke helt levede op til albumforventningerne. Amon Amarth og Machine Head kørte lidt for meget i tomgang, og Mastodon kom for langt ud i tovene. Ingen af de tre var dog rædselsfulde. På ingen måde! Det var til gengæld 'Lulu' som i den grad understregede Metallicas kunstneriske mæthed, for magen til søndag-i-øveren-med-tømmermænd-så-vi-jammer-bare-i-dag gang bræk er sjældent set udgivet i så stor skala.


Mit største ønske for 2012:

Mit største ønske er faktisk to: 1) At Metallica indser sin brøde og forbedrer sig dramatisk (for inderst inde elsker jeg jo bandet)  2) At folk grundigt får overvejet at doom er det nye grunge.


Det glæder jeg mig mest til i 2012:

Copenhells monsterlineup samt nyt fra Lamb Of God og Gojira!