Død under radaren 2023 ½

Ingen kan nå at høre alt. Alle kan lide anbefalinger. Her er et par af dem der måske, måske ikke er røget under din radar i 2023. Indtil videre.

Hver dag, hver uge, og hele tiden udgives der albums i metalgenren. 

Også i dødsmetalgenren, og i undergrunden som denne artikel mestendels kaster sig over, kommer der hver uge ubehagelige mængder af plader, som er værd at tjekke ud – vi har derfor fravalgt, sorteret og udvalgt 10 albums og peget på 40 andre fra første halvår af undergrundens 2023, det ville være synd at misse for elskere af dødsmetal og andre nysgerrige på genren.

I en genre der har ry for at være konservativ, men som er fyldt med nuancer og udvikling, lader man sig falde ned gennem de kaninhuller, der leder direkte til kilden.

Man kunne sagtens bruge begreber som “avantgarde” eller “progressiv” om Sarmats udgave af genren dødsmetal – man kan også bare kalde det for “dødsmetal med lidt mere at byde på”. Amerikanske Sarmat har det russiske interkontinentale missil “RS-28 Sarmat” (i folkemunde “Satan”) som inspiration til deres bandnavn og udgav i juni albummet ‘Determined to Strike’. Et kreativt greb om dødsmetal med plads til udsyrede jazzede flader, elementer af tech-death blandet med masser af blæseinstrumenter. Gå ikke glip af denne lækkerbisken - det er en af årets, indtil videre, mest spændende udgivelser i genren. 

Skotske Coffin Mulch har temmelig sikkert gjort deres svenske lektier, og hvem har ikke også det. Dog er det stadig et originalt stykke død, de i juni udsendte med albummet ‘Spectral Intersession’. Det er oldschool, trykker på de rigtige knapper og indeholder samtidig en masse lækker melodi samt roligere stykker mellem den ellers bastante lydmur. Intet unødvendigt sololir eller andre komplicerende elementer, bare gedigen dødsmetal til farten med god energi til følge.

I grænselandet mellem dødsmetal og black ligger Canadiske Thantifaxath og søber rundt med lækre serveringer af mørkt ondskab og frit svævende universer af kaotiskt sønderrivende kunststykker. Også på det nyeste album ‘Hive Mind Narcosis' fra juni der på 50 minutters tumultarisk dans mellem melodi og kulsort forstyrrethed tager dig med helt ned i den sorte underverden. Kan du lide de mørke og delvist dissonante universer i dødsmetallen, er dette potentielt et album for dig. Godt er det i hvert fald.

Australske Pustilence udgav i april deres debut ‘Beliefs of Dead Stargazers and Soothsayers’. Gammeldags dødsmetal i moderne klæder, der både er brutalt og i sig har en helt igennem møg beskidt stemning. Tung brutalitet, ækel råddenskab og lange, lækre, melodiske guitarsoloer – sjældent oplever man debutalbums af sådan en gennemført kvalitet, og med så stor originalitet. Pladen er blevet hypet godt op, og med rette, for det er fandenivoldsk, hårdt og emmer af alle de klassiske dyder. Retrospektivt og hypermoderne. 

Liquid Flesh fra Frankrig er måske ikke nye, albummet ‘Dolores’ fra maj er deres tredje, men det er lige nu at de for alvor begynder at markere sig. ‘Dolores’ er et dødsmetalalbum der indeholder al den kreativitet der med sikkerhed pisser en masse konservative dødsmetal-folk af. Det kan vi lide! Og vi kan lide pladen for at indeholde en vibe der ikke ofte findes i genren. Masser af harmoni, ro og rockede mellemspil, sat overfor klassisk hårdt og hæsblæsende dødsmetal – og hele tiden med en “groovyness” over sig.

Allerede, i genren, en af denne skribents yndlingsplader i 2023.

I den dystopiske og forstyrrede (samt lettere blackede) del af dødsmetaluniverset finder vi Concilium fra Portugal, der i maj udgav deres tredje album ‘Sky Bvrial’. Et helt igennem sønderrivende og sort album, der både er vanvittigt og hårdt som ind i helvede  – og derfor rart at lytte til. 

Et maleri af sorte og grå nuancer, når der da ikke også indimellem anes lyse åbninger som kontrast til herligheden.

Amerikanske Asystole’s album ‘Siren to Blight’ fra april fik god vind med sig, og med rette. Især fra dem der kan lide deres dødsmetal med store mængder dissonans. En lækker “eerie” følelse hele vejen igennem – og godt med klassiske breaks til at bryde den ellers lækre monotomi. Det kan være roligt og eftertænksomt samt kaotisk og brutalt i et og samme nummer. Kræs for kendere og absolut en "acquired taste”. Velbekomme.

I en tung, kold og brutal del af universet finder vi tyske Nekus, der bevæger sig i tungsindets lækre gråskala – her dog serveret med brutal tyngde og en hård vibe trods sin generelle langsommelighed. Fuldlængdedebuten ‘Sepulchral Divination’ udkom i april og byder på 6 tunge invitationer ned i et flænsende mørke af lige dele dissonans og depressiv hårdkogthed. 

Hellcrash udgav d. 24 marts albummet ‘Demonic Assassinatiön’. En hæsblæsende og formørket omgang italiensk speed metal, der godt må få lov til at være med på listen, selvom at det ikke egentligt er dødsmetal. Stilen på denne plade ligger nemlig historisk grund til en masse dødsmetal og ‘Demonic Assassinatiön’ indeholder da også masse vibes der vil tiltrække et dødsmetal-publikum. Albummet kommer med sikkerhed på folks årslister rundt omkring i metalverdenen! Hellcrash’ andet album er som taget ud af firserne og byder på barberbladsskarp, rå og primitiv metal, man ikke kan andet end at blive i godt humør af. Træk i læderjakken, træk på gashåndtaget og hav Grøn Cecil i brystlommen!

Det er i den rolige ende – men stadig indenfor dødsmetalspektret, og her i den okkulte portugisiske version! Death Feast’s album ‘Risen From the Tomb’ udkom i januar og er et råddent, rocket og teatralsk stykke horror-død, med masser af melodi i et tempo, alle kan være med på. Albummet er svøbt i en generelt oldschool-retrofølelse og passer perfekt ind som pause mellem genrens hårdere udgivelser. Absolut en anbefalelse værdig!

Er det ikke nok, så fortvivl ikke midt i sommervarmen; halvåret har været fyldt med gode udgivelser i dødsmetallens undergrund som ville være synd at misse – og disse 40 ekstra forslag, er kaninhuller, der potientielt fører direkte derned. 

Nothingness ‘Supraliminal’.

Conjureth ‘The Parasitic Chambers’.

Anachronism ‘Meanders’.

Act of Impalement ‘Infernal Ordinance’.

Street Tombs ‘Reclusive Decay’.

Tithe ‘Inverse Rapture’.

Festerdecay ‘Reality Rotten to the Core’.

Virtusira ‘We Will Writhe’.

Ectospire ‘Formless Horrors’.

Décryptal ‘Sabazios Culte Demo’.

Verminous Serpent ‘The Mailgn Covenent’.

Aphotic ‘Abyssgazer’

Podridão ‘Cadaveric Impregnation’.

Vision Deprived ‘Self Elevating, Deep Inside the Void’.

Abcest ‘L’horreur indicible’.

Penny Coffin ‘Conscipted Morality’.

Anthropophagus ‘Abuse of a Corpse’.

Cadaver Shrine ‘Benighted Desecration’.

The Grifted ‘Doomsday & Salvation’.

Larvae ‘Entitled to Death’.

Meluniblis ‘Kill The Kuffar’.

Cave Grave ‘Unfurling Putridity’.

Lunar Chamber ‘Shambhallic Vibrations’.

Dead Chasm ‘Sublimis Ignotum Omni’.

Spinebreaker ‘Cavern of Inoculated Cognition’.

Ascended Dead ‘Evenfall of the Apocalypse’.

Cronos Compulsion ‘Malicious Regression’.

Chthon ‘Eremite’.

Cadaver Carnivore ‘Devouring Eclipse of Darkest Realm’.

Order of Decay ‘Mortification Rites’.

Vision From Beyond ‘Portal to Inertia’.

Claustrum ‘Claustrum’.

Vile Ritual ‘Caverns of Occultic Hatred’.

Snorlax ‘The Necrotrophic Abyss’.

Cellar Fluids ‘Cellar Fluids’.

Sawed Off ‘Forced Blunt Trauma’.

Bloodthirster ‘Chaos Undivided’.

Sturmtiger ‘Transcendent Warfare’.

Gravefields ‘Tetragrammaton’.

Grotesqueries ‘Vile Crematory’.