For mange unge Heavyjam.dk læsere betyder Iggy og hans gendannede band måske ikke alverden, men det er centimeter tæt på sandheden, at kalde Iggy & The Stooges for garage- og punk rockens ækvivalent til tung metallens Black Sabbath. Blandt Iggy & The Stooges' mange, mange fans og elever findes Heavyjam.dk venlige navne som The Ramones, Queens Of The Stone Age, Guns N' Roses, Sex Pistols, The Hellacopters, Monster Magnet, Metallica-producer m.m. Bob Rock, Black Flag og utallige andre.
Bandet debuterede i 1969 med albummet "The Stooges", der indeholdt den senere blåkopi for punk rocken i numrene "No Fun" og "I Wanna Be Your Dog" og bandet blev kun vildere og vildere med 1970-udspillet "Funhouse" og "Raw Power" (1973). Dengang blev Iggy & The Stooges dog kun anset som nogle larmende udskud, midt i en stenet post-hippie tid, men bandet blev anerkendt med punkens gennembrud i 1977 ff og senere igen med Guns N' Roses i sen-80'erne og grunge rocken i start-90'erne.
Bandet, dvs. Iggy og brødrene Asheton fandt hinanden igen - efter 30 år(!) - på fire numre på sidste års Iggy-album "Skull Ring" og begyndte så også at optræde igen (dog uden "Raw Power" numre i sættet) og nu vender de gamle garagepunk-pionerer så de i sin tid så cokefyldte næser mod Dyrskuepladsen i Roskilde. Ifølge bandets turnéplan er ledige datoer i denne Roskilde-weekend kun den 1. og den 3. juli, men uanset hvornår, Iggy & The Stooges går på i den weekend så bliver det sgu grumme vildt... wow!
Kunstner
Forfatter