Volbeats dagbog fra Metallica-turnéen

Følg med i Volbeats USA-turne, hvor de varmer op for Metallica til 16 shows - frontmand Michael Poulsen deler sin dagbog med NRGMagazine.dk.

Volbeat har taget hul på deres USA-turné. En turné hvor kvartetten vel at mærke varmer op for Metallica til 16 shows, der bringer dem rundt i både de forenede stater og Canada.

Når tiden tillader det, og indtrykkene er presserende, vil frontmand Michael Poulsen føre dagbog over turneen til NRGMagazine.dk.

Så følg med på første parket, mens dansken indtager USA og spiller landet tyndt sammen med Metallica. Poulsen fortæller direkte fra dag ét:

1. KAPITEL – Volbeat i USA

"Vi er i Toronto i Canada, spillestedet hedder 'Air Canada Center'. Der er solgt omkring 18.000 billetter (udsolgt).

Klokken var 16:30, da vi fik fortalt, at vi ville få en lydprøve på den vanskelige Metallica-scene, hvor man kan spille på to sider af scenen, altså hele vejen rundt. Dørene åbner kl. 18:00,  tidspunktet har nu sneget sig hen mod 17:50, og vi har stadig ikke fået nogen lydprøve, hvilket vi egentligt heller ikke havde forventet, så det bliver til fem minutters line-tjek, og så er det bare at krydse fingre.

Udfordringen ligger ikke i at spille i samme sal som Metallica eller for deres publikum, men at spille på deres scene, som kræver en del omlægning for alle bands. Og så er vi kun tilladt at spille 100 db (hvilket ikke er sindssygt højt), så vi spiller ikke ligeså højt som hovednavnet, hvilket er meget normalt. Dét er dog aldrig noget, vi selv har bedt vores opvarmningsbands om, da vi synes, de skal have lov til at trykke den af for fuld volumen. Men vi respekterer reglerne og det er ikke noget vi piber over, der er dog bare mange folk/fans, der ikke er klar over disse regler, som mange store bands sætter op for deres opvarmningsbands, så jeg synes lige, jeg ville nævne det.

Ikke for at sætte Metallica i dårligt lys, for de er ægte gentlemen, men for at forklare hvordan det er osv. Vi bliver rigtigt pænt behandlet af Metallica's crew og de folk der arbejder på stedet, så stemningen er god. En sjov episode opstår fx da jeg hører en tekniker, som arbejder på stedet, modtage et opkald fra hans mobil, hvor han siger: 'Yeah, today there is a new support band coming, I think the name is Volb, Vol, uhh…Volleyball or something'. Ha ha ha, den morede vi os over et stykke tid...

Nervøsiteten melder sig

Efter line-tjekket får jeg lige hilst på James Hetfield, som står og snakker med sin assistent. Vi sludrer lige lidt om vores ankomst og om "lydprøven" osv. God stemning.

MADEN ER FANTASTISK!

...og jeg har selv, syv uger inden vi tog af sted, smidt 13,5 kilo for at kunne gå amok i maden herovre, så min krop er så småt ved at gå i et smukt madchock! I det hele taget er der styr på alt og det er en fornøjelse at være her, og vi må da flere gange lige nive os selv i armen over, at vi nu er her med Metallica, og at alt vores slid har båret os hertil.

Klokken er nu 18:45 og der er kun 15 minutter til vi skal på. Folk er begyndt at komme ind i salen, og da lyset slukkes, kan man høre metalfolket råbe sig klar. For første gang i mange år mærker jeg faktisk lidt nervøsitet, og det kommer mest af, at vi ikke helt ved hvordan lyden er på scenen. At vi skal op og performe, er jeg ikke nervøs over, men mere hvordan det skal gå med at vænne sig til scenen.

Vi bliver flot modtaget da vi går op mod scenen, og det er tydeligt at nogle af de forreste på rækkerne har ventet på os. Jon begynder sin tromme intro til 'The Human Instrument', og jeg slår min guitar an og håber lyden holder. Vi er halvvejs inde i nummeret og lyden er fin.

Jeg kan høre min guitar og vokal i monitorerne, og begynder at bevæge mig over i anden side af scenen, hvor jeg bliver lidt forskrækket, for jeg kan overhovedet ikke høre Jons trommer, hvilket er vigtigt for at kunne holde tempo og rytme. Så jeg kommer hurtigt tilbage til siden, hvor Jons trommesæt står. Jeg beder vores guitar tekniker om at sige til monitormanden, at vi skal have trommer i vores monitor, men det kom der aldrig, så det var svært at spille på den anden side af scenen, men vi gjorde det dog, og efter et par numre fik vi løsnet op for det hele.

Tilfredse i seng

Der var god stemning mellem sangene og publikum gav os en god og fin støtte, som vi var meget tilfredse med. Vi blev dog lovet, efter showet, at vi i morgen ville få en lydprøve og få trommer i vores monitor. Så det ser vi frem til.

Efter showet var jeg ude at hilse på folk, som var glade for det show, vi havde leveret, fik givet fansene hånden, taget lidt billeder og sludret lidt. Desværre var vores t-shirts ikke ankommet til spillestedet, hvilket der var flere, der var lidt kede af, men de vil dukke op i morgen, hvor flere folk også havde billetter til.

25 minutter før Metallica går på scenen kommer Rob Trujillo løbende på gangen og er lige ved at løbe forbi mig, men stopper op og omfavner mig og siger: “Hey Michael, are you doing good?”

Jeg siger: "Yeah I’m fine, thank you."

Rob: "Great! Good to see ya, let’s talk later."

Og så er han hurtigt væk igen. Der er nu fem minutter til at Metallica skal på, og hele bandet er nu samlet lige bag tæppet til indgangen af scenen. Lars Ulrich får lige øje på mig, løber hurtigt over og siger: "Hey Michael, er alt godt?"

Jeg svarer: "Jo tak", og smiler, og så løber han ind til scenen.

Metallica går på, og starter med 'That Was Just Your Life'. Vi gik trætte og tilfredse i seng efter showet.