Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Uge 20: Ugens udgivelser

Updated
paradiselostXTJ8824

Ugen byder på kvalitetsfyldte udgivelser både nationalt og internationalt. Denne uge indeholder også en udgivelse med videomateriale af noget, nogle engang kaldte ”koncerter”.

Titel
m.fl.
Fotograf
Jacob Dinesen

Med solen i ryggen og spritten i hånden kan man med fordel smile sig ind i denne uge, for både vejret og udgivelserne bærer håb med sig. Folk går i krogene og beretter om precoroniske tider, fuglene synger, og de danske musikere har gang på gang den seneste måned spyttet fantastiske kompositioner ud. Det virker det til, at de har i sinde at fortsætte med.

Det er da også tydeligt, at vi kan se frem til flere udgivelser og indspilninger i det næste lange stykke tid, da det p.t. ser ud til, at det hedder primo september, før bookerne tør annoncerere koncerter. Dog kom et vellidt og herligt plaster på koncertsåret, vi kan i det mindste begynde at drikke fadøl på bodegaerne i løbet af næste uge. 

Morning Bell – Slide Back into Misery
Selvom vi allerede har løftet sløret for, at den danske progrockgruppe Morning Bell får en ny EP på gaden d. 15. maj i forbindelse med videopremieren på ’She Loathes You’, er de stadig værd at nævne i vores håndplukkede udgivelser for ugen. Dystopien oser ud af bandet og er ganske passende i disse apokalyptiske tider. Og så er coveret til ep’en en yderst stærk kandidat til årets cover – Morten Grønnegaard, som også er kendt for sine streger i Rising og Urkraft, har virkelig overgået sig selv. Så hvis du tilhører det segment, der også køber plader uden at have en pladespiller, kan det klart anbefales at erhverve sig denne skæring. Om man kan lide musikken eller ej.



Afsky – Ofte jeg drømmer mig død
Vi bliver i det danske og dystopiske: Vættekongen Ole Luk er klar med sit nyeste udspil fra sit black metal-projekt Afsky. Den nu også cellospillende halvtysker har endnu engang komponeret en plade, der er dansk kulturkanon værdig. Fra Vendettas dybe labelgrotte bliver der ofte kastet fine produktioner ud og ’Ofte jeg drømmer mig død’ er ingen undtagelse. Endnu en seriøs kandidat til årets pladecover. 

Hvis du interesserer dig for plove, låse og forskellige tækketeknikker samt erindringer om bondesamfundet under husmændstiden eller bare læser etnologi, så vil Afskys nye udspil være lige op af din gyde, pladen er nemlig fortællinger om den tid, som engang var.



Triptykon with the Metropole Orkest – Requiem
Sadisterne i Century Media har med den livestreamede festival Isolation Fest allerede har skåret dybe og blødende grøfter i vore koncerthungrende hjerter, men her stopper festen ikke. Med maldonsalt og lange beskidte tommelfingernegle gnider de endnu et koncertminde ind i såret. 

Triptykon udgiver et live-album fra Roadburn Festival 2019, så der er rig mulighed til at få weekenden sparket i gang. Husted vin har tilbud på glimrende natur- og orangevin i øjeblikket, så hvorfor ikke bruge fredagen i en vinbrandert, både for at ære koncerterne og det, som engang var. Og så kan man passende udbringe en skål for redaktørens yndlingsfestival. 



Voodoo Gods – The Divinity of Blood
Voodoo Gods er en amerikansk supergruppe med en svingende medlemsliste og et hårdtslående renommé, både inde-og udenfor bandet. George Fisher, bedre kendt som ’Corpsegrinder’  fra gigantdødsmetalsbandet Cannibal Corpse, har de tilsyneladende ikke haft for travlt med at spille den nyeste udvidelsespakke fra online-computerspillet ’World of Warcraft: Classic’ selvom han i op til flere interviewsammenhænge har udvist sin begejstring af spillet, navnligt den fraktion hvori man kan spille som en orker, ’The Horde’. Også denne udgivelse rammer 15. maj, så hvis man ikke er til Roadburn og naturvin, kan man få sig en fadøl på Stefansgade og lytte til dødsmetal i solen. 



Paradise Lost – Obsidian
De angliske gothere har også været hos musiksmeden og har efterhånden noget af et kartotek at prale af: Obsidian bliver det 16. album fra doomrockguppen, og det er i denne omgang Nuclear Blast, der får fornøjelsen af at printe deres logo på bagsiden af pladen. 

Der er blevet serveret foretter i form af singler og teaset en del inden denne udgivelse. Hvorvidt Paradise Lost har begået en genistreg, eller om de falder pladask på maven, må man selv erfare på fredag.



Ugens udgivelser:
11/05:
Afsky: Ofte jeg drømmer mig død (Vendetta Records)
Giuseppe Zaupa: Waves (selvudgivelse)

15/05:
MORNING BELL: Slide Back Into Misery (Obsolete Machine Records)
VOODOO GODS: The Divinity of Blood (Reaper Entertainment)
TRIPTYKON WITH THE METROPOLE ORKEST: REQUIEM, LIVE AT ROADBURN (CENTURY)
ACxDC: Satan Is King (Prosthetic Records)
ASHTAR: Kaikuja (Eisenwald)
BITTERNESS: Dead World Order (G.U.C)
Course of Fate: Mindweaver (ROAR!)
Devangelic: Ersetu (Willowtip Records)
FIREWIND: FIREWIND (AFM records)
Grand Massive: 4 (Metalville)
Heron: Time Immemorial (Sludgelord Records)
King Buzzo: Gift Of Sacrifice (Ipecac)
Mnemocide: Feeding the Vultures (Czar Of Crickets Productions)
Obnoxious Youth: Mouths Sewn Shut (Svart Records)
Okkultokrati: Lad Ilden Lyse (Southern Lord)
OLD CORPSE ROAD: On Ghastly shores Lays the Wreckage of our Lore (Trollzorn)
ONE MORE WORD: Wheel of suffering (Boersma-Records)
River of souls: Usurper (Selvudgivelse)
Sarcófago: Hate, genudgivelse (Greyhaze Records)
Shrapnel: Palace for the Insane (Candlelight records)
Sinisthra: The broad and Beaten way (Rockshots Records)
THROWNING BRICKS: What Will Be Lost (Tartarus Records)
Tokyo Blade: Dark Revolution (Dissonance Productions)
Toledo Steel: The first Strike of Steel (Dissonance Productions)
TYRANT: Hereafter (Shadow Kingdom)
WOLVES DEN: Miserere (Trollzorn)
HORISONT: SUDDEN DEATH (Century Media)
Iku-Turso: Pakana (Wolfspell Records)
PATTERN-SEEKING ANIMALS: PREHENSILE TALES (InsideOut Music)

17/05:
The Third Eye Rapists: Deathtrip Transcendence/Magicians of the Holocaust