Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell 27: Sunken

Updated
472208859_1151389150330589_977507752800827655_n

Sunken har taget nogle solide trin op af stigen de seneste år og Copenhell er et naturligt næste skridt. Vi har talt med vokalist Martin Skyum Thomasen om røgmaskiner og sort metal ved højlys dag.

Kunstner
Koncertarrangør
Forfatter

Hvad kan vi forvente os af jeres koncert på Copenhell Festival?
– Ren black metallisk melankoli på en større scene, under en dansk nattehimmel.

Hvad vil karakterisere jeres sætliste?
– Intet planlagt endnu, vores primære fokus lige nu er vores UK-tour til november, samt de shows, vi har booket i første halvdel af 2027; så vi må se derefter. Vores sange er meget lange, så det er altid svært at få noget med fra alle udgivelser. Men i hvert fald fokus på vores seneste udgivelse 'Lykke' samt 'Livslede', og sange vi ikke spiller så tit.

Hvad er det værste der kan ske under jeres koncert?
– At vores røgmaskiner løber tør for røgvæske og at vores lys går i stykker.

Hvad skal fans især lytte til, hvis de ønsker at forberede sig til jeres koncert?
– Alt pånær 'The Crackling of Embers'. Den spiller vi ikke rigtigt noget af live, men måske igen en dag snart… hvem ved?

Planlægger I at se nogle koncerter på festivalen?
– Det plejer vi altid når vi er på festival, vi må lige holde øje med, hvem der spiller.

Hvordan oplever du forskellen mellem små indendørs koncerter og de store udendørs sommerfestivaler?
– Begge kan noget meget forskelligt. Det er fedt at kunne spille sin musik for et væsentligt større crowd og i en anden setting, end hvad de mindre intime steder kan. Men på de større udendørsscener er man lidt afhængige af et godt spot sent om aftenen også, ellers kan det briste. Særligt for os, som bruger meget røg og lys, som næppe fungerer ved højlys dag.

Hvad forventer I jer af festivalen?
– Ingen af os er rigtigt stamgæster på Copenhell. Vores bassist var til de første tre versioner, men siden da har ingen af os været på den. På den måde, bliver det interessant at se, hvordan det er vokset. Vi håber det bliver hyggeligt, vejret er godt, man møder nogle fine mennesker og at øllet ikke er alt for dyrt.

Udover jeres egen optræden, hvad glæder I jer så mest til på dette års Copenhell?
– På nuværende tidspunkt Judas Priest og Brutus.

Hvorfor tror I, at I er booket til Copenhell?
– Vi har oplevet stor fremgang i udlandet, hvor vi har turneret meget de seneste år. Så nu er det på tide med en større festival i Danmark.