M & M

Devilution har fanget Hank Shermann - guitarist i Mercyful Fate - til en snak om bandets jam med Metallica, der i disse dage fejrer deres 30 års jubilæum med musikalske venner og inspirationskilder i San Francisco.

Kan du fortælle lidt mere om hvordan I mødtes med Metallica - jeres forhistorie og forhold?

- Det startede jo i '81. Lars Ulrich rendte jo også rundt til alle de der heavy metal- eller heavyrock koncerter. Vi snakkede også dengang, uden dog at det blev til mere. Men det hele tog fart, da Metallica indspillede deres 'Ride the Lightning' her i København - ja, det var vel tre plader i træk, de indspillede her ude på Amager i Sweet Silence-studiet. Vi havde øvelokale lige ved siden af, så da de indspillede, besøgte vi tit hinanden. De lånte blandt andet vores Marshall-forstærkere, og om aftenen hang vi ud sammen inde i Gothersgade på den engelske pub - den er der nok endnu - hvor vi drak, sludrede og blev...ja fulde ik...haha! Du kan sige, at vi havde mange sjove stunder og har festet og været meget sammen med dem, fordi de har været her i månedsvis! Det gentog sig så hver gang, de var i København, når de indspillede plade.

- Da vi så var i USA i 1984 i San Francisco, kom de ned og så koncerten. Men så inviterede King dem op på scenen under koncerten, og det tog de sgu imod og kom op og og jammede med på luftguitar. Jeg har fundet et billede på nettet, hvor Lars står med min guitar og jammer uden ledning i og Kirk vælter jo rundt....Ja, det var altså dengang, hvor der var fart over feltet...haha. Så på den måde har vi haft en god kemi mellem vores bands, og Lars er fra Danmark, det betyder helt sikkert også meget. De er selvfølgelig også store Mercyful Fate-fans - det har også noget at sige. De var helt vilde med vores mini-album.

Vampyrens comeback

- Hvem af os der henvendte sig til hvem, kan jeg ikke huske, men det var i 1993, at vi spurgte, om Lars ville jamme med på et af vores numre på vores første comeback plade i '93. Den var han helt med på, og vi tog et gammelt nummer, som jeg havde lavet i 1980-81 - 'Return of the Vampire'. På det tidspunkt fandtes det kun på demo-kassettebånd. Lars blev sammen med sin trommetekniker, Flemming Larsen, fløjet ind fra Mexico, hvor de var i gang med koncerter. Vi havde fået Lars' trommesæt ned i studiet i Dallas og jammede alt muligt en hel aften. Det lykkedes så på 'Return of the Vampire' at lave nogle fede takes, hvor Lars var med i processen og i mixerummet. Men han skulle videre med Metallica til Hawaii, tror jeg, så vi sendte bånd frem og tilbage, for at han kunne godkende løbende.

- Inden vi var færdige med at indspille, ringende Lars og spurgte, om vi ville spille med på Gentofte Stadion, hvor de skulle spille med Suicidal Tendencies og The Cult. På den måde har de været ret flinke ved os, og givet os nogle gode muligheder, og vi fik også invitationen igen i '99, lavede en arena-Europa-tour og spillede 7-9 koncerter sammen. Man må sige, at de altid har været ret fantastiske til det der med at hjælpe andre bands, hvis de har syntes noget var cool. De er ikke for store eller for arrogante til at tage bands med.

- Nogle gang, når Lars er i København, og det er han jo et par gange om året, hooker vi op og går i byen sammen. Det sker selvfølgelig mere sjældent nu, fordi vi alle er blevet nogle gamle drenge, men så mødes vi i byen og fester lidt og hygger.

Hvordan kom I så med på deres 30 års jubilæums koncert?

- Ja, det skulle jo være en stor hemmelighed, så det kunne blive en overraskelse. Lars ringede til King for ret lang tid siden og spurgte om det kunne være noget for os gamle drenge. Vi fik endda betalt både turen og opholdet, og sådan skal det være. Det eneste krav var, at vi skulle holde helt kæft med det, fordi de fans, der havde fået billet, skulle overraskes, hver gang Metallica præsenterede et nyt band på scenen. Jeg tror, det lykkedes meget godt, der var vist kun få, som vidste det.

- Personligt tror jeg, at forklaringen på invitationen er, at vi har været en stor inspirationskilde for dem i 80'erne og altid brugt lidt riff her og der. Og så lavede de jo en tribut til os i 98 på Garage Inc.-skiven.

Kan du så fortælle om hvad der skete i San Francisco og hvordan du oplevede det?

- Vi måtte forberede os lidt hjemmefra, så vi mødtes Timi, Denner og jeg på Frederiksberg, hvor vi tog en eftermiddag med kaffe og pandekager og gik nummeret igennem. Metallica har lavet et medley med fem af vores numre, så det var især overgangene, vi skulle øve.

- Dagen efter vi landede, skulle vi så øve med Metallica - der var simpelt hen en øveplan. Så jeg kørte derned for at møde dem og havde mit scenetøj på og sorte briller og det hele... du ved lidt attitude. Metallica så super skarpe ud. James er en stor stjerne, helt rolig og han havde slanket sig helt sindssygt - det var helt fantastisk at se.

- Det var også en stor ting for King, for han skulle vise hele verden, at han efter operationen var helt klar, så der var mange ting på spil for ham. Men han var sgu også rigtig skarp, så det var fedt! Jeg skulle også vise Metallica, hvordan nogle af mine riffs skulle spilles og gav dem gode råd - for jeg tror ikke, at de rigtigt havde øvet på nummeret. Vi fik spillet det igennem fire gange, hvor King var med og det gik fint. Øvelsen havde fin attitude på og meget blev optaget, som nok skal blive lagt på nettet snart! Bum! Så var den time over og andre bands skulle øve med Metallica.

- I Fillmore Theater havde Metallica lavet et museum, så efter at vi havde hængt lidt ud i det store backstagerum, gik vi derind. Det var rigtig flot lavet med guitarafdeling, jakker, historiske plakater fra hele deres karriere - det var ret fedt og super tjekket lavet! Så gik folk hver til sit, og jeg tog ud at shoppe lidt og så ellers hjem på hotellet og psyke sig op en gang til. Håret blev sat, scenetøjet kom på, støvlerne også og de sorte briller og alt det der.

I VIP-lounge med alle de store

- Vi blev kørt derned klokken 21, selvom vi først skulle spille klokken 01, så vi havde god tid. Der var fuldstændig fyldt og alle de kendte var i VIP-loungen. Vi troede vi skulle ned for at slappe af, men det blev der ikke noget af - der var fuld tryk på! Alle musikere og managers fra 80'erne var der - fx sad Sammy Hagar lige pludselig der - vi kiggede rundt og tænkte, det er sindssygt det her. Alle Bay Area-bands var der, fans gennem 30 år var der - ja, det var overvældende, men det måtte jo ikke brænde os ud, fordi vi skulle toppe på scenen.

- Så vi var meget bevidste om, at vi ikke bare kunne begynde at patte i øl, og kroppen var jo stadig på dansk tid! Kid Rock, Scott Ian, John Bush og mange andre var der - og Marianne Faithfull, fordi hun også skulle synge et nummer med Metallica. Så sad Lou Reed lige pludselig ved siden af hende - med læderjakke - der sad de så og mimrede sammen. Det var jeg simpelthen nødt til at tage et snigfoto af haha...jeg turde ligesom ikke at spørge, om jeg måtte. Men folk kom ud og ind, og det var virkelig en balancegang for os ikke at få snakket alt mulig lort med for mange mennesker, så vi ville brænde ud før klokken slog et.

Og så endelig!

- Klokken nærmede sig og Jason Newsted skulle spille to numre før os, og da det var færdigt, rejste Lars sig op og begyndte at fortælle publikum om vores forhistorie. Han teasede dem, og til sidst præsenterede han os alle sammen, og wauw så var det nu. Jeg skulle gå hele vejen over scenen uden min guitar - det er jeg ikke vant til og har det bedst med en guitar på - det føles lidt mere naturligt. Men jeg skulle altså vade hele vejen hen over scenen, trække maven ind og hente min guitar haha! Jeg fik min hvide Flying V på og fik hilst på drengene på scenen. Det var lidt vildt, fordi vi lige var kommet ind og Metallica var varmet op. James går ud og smider trøjen og kommer ind i bar overkrop - han skulle jo vise at han er i god form haha! King snakkede så lidt forlængelse af Lars, og så startede James bare. Bum! Og så var vi i gang!

- Det var et hæsblæsende tempo, vi fik fyret de der numre af i. Vi skulle jo koncentrere os om at spille rigtigt og orientere os om, hvor de andre stod, men det er vi jo heldigvis vant til, selvom det blev rimeligt trafikeret med otte mand på scenen. Men jeg gik rundt og rockede lidt med King og hen for at jamme lidt med James eller Kirk. Man er nødt til at komme lidt rundt på scenen, bruge sin erfaring, og vi vidste jo, at der ville være mange optagelser og billeder på de 10-12 minutter, vi var på scenen. Jeg vidste, at jeg ville få svært med mine soloer, for min lyd var tør og strengene alt for tykke og de lå for højt - det var en udfordring men også charmen ved det. Men på den anden side var der ikke noget at gøre, og det kom nok til at lyde originalt et eller andet sted, som da vi spillede i 80érne. Og så var det overstået, og publikum flippede helt ud - vi fik faktisk aftenens største og højeste velkomst. Folk græd, da de så os, og dem som ikke var der græd sgu også haha! Der var jo cirka 1200 dedikerede fans derinde.

Se hele nummeret her - filmet af vor mand i marken:



Knoglens comeback

- Som sagt var der meget på spil for King efter sin tredobbelte by-pass-operation - han skulle jo vise hele verden, at han var frisk og klar. Og jeg var så glad, for han klarede det sgu flot. King sang det hele, hvor James sang lidt andenstemme. Jeg tog alle soloerne, så vi ikke skulle stå og huske på, hvem der skulle spille hvornår. Så gav vi hinanden knytnæven og takkede af, og så var det slut. Så spillede Metallica afslutningsnumret 'Seek and Destroy' med alle aftenens gæster bortset fra os, da vi ikke mente, at det var fedt, når nu lige vi havde været inde og spille vores eget og fyre den af.

- Så var der afterparty i VIP-afdelingen og fik snakket med gud og hver mand. Folk havde virkelig grædt, da de så os, for ingen vidste jo noget. Vi havde jo alle gået og gemt os lidt inden - bortset fra King, der slet ikke var der, fordi han ikke kan skjule sig med al den makeup. Vi hyggede os og var trætte i hovedet, men lige pludselig kunne vi ikke få noget at drikke, fordi de normalt lukker klokken 02. Heldigvis var der en lokal barejer tilstede, og han ville gerne åbne sin klub i smug, så vi alle kunne feste. Det var selvfølgelig ulovligt, og han kunne få inddraget sin spiritusbevilling. Kirk havde sin private chauffør og sorte limousine med tonede ruder, som kom og hentede nogen af os, mens Lars kom med sin assistent Barbara, og vi festede til klokken seks om morgenen.

- Og endelig da jeg kunne få en jack & coke blev jeg frisk, så fik jeg en til og blev mere frisk - de er jo rigtig stærke derover med meget lidt cola i. Så vi blev friske igen og det var godt, haha!

Så I festede til den lyse morgen?

- Ja, vi festede til den lyse morgen, og som man skal gøre, tog vi så på en døgnåben dinner tæt på det fede luksushotel, vi var indkvarteret på. Jeg kan ikke huske, hvad jeg fik at spise, fordi jeg vist var lidt halvstiv på det tidspunkt! Jeg havnede så på hotelsengen klokken 7 eller senere, hvor jeg skulle op igen klokken 10 - det var godt nok hårdt. Vi fortrød virkelig, at vi ikke havde taget en dag eller to mere derover, og det forstod Lars heller ikke. Men det var jo en beslutning, som vi havde truffet en uge i forvejen, og det var ikke til at ændre.

- Så tog vi alle i lufthavnen, og vi fik snakket tingene igennem med King, fordi det var jo også intenst for os. Vi har jo ikke set hinanden i lang tid. Men vi fik snakket lidt og skulle så sige farvel, hvilket jeg ikke er godt til. Slet ikke efter det vi lige havde oplevet sammen - vi var jo ikke bare mødtes til en kop kaffe. Vi er som en familie, og King har måske ikke set Timi i 18 år, og Denner i 10-11 år, så det var rigtigt hårdt at sige farvel til hinanden.

Hjem til æbleskiver og glögg

- Og så var det hjem! Jeg har stadig jetlag, men nu sidder jeg så med et hav af billeder, som skal lægges på nettet snart - mens hele oplevelsen lige skal synke ind. Det kan være svært at fatte, at vi har været helt derover, og nu virker det allerede helt fjernt! Nu er jeg hjemme i mit hus, og har lige været nede og handle i SuperBrugsen - jeg skal mødes med familien til glögg og æbleskiver. Man skal bare huske at nyde det man er i.

Hank havde meget mere at fortælle os omkring starten for Mercyful Fate, karrieren, det at være inspirationskilde, samt om fremtiden, så hvis du vil vide mere om Hank og Mercyful Fate skal  du læse anden del af interviewet her!