Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 - Gode sange, der er blevet spillet så tit, at de er blevet kedelige

Updated
Top 5 - Gode sange, der er blevet spillet så tit, at de er blevet kedelige

I kender sikkert det, at god musik kan blive spillet så meget, at man kan blive så træt af det, at man udvilker en egentlig allergi. Følgende fem numre giver Emil Svendsen røde knopper i øregangene:

Dato
25-09-2011
Fotograf
Emil Svendsen
Forfatter

1. Led Zeppelin - 'Stairway to Heaven'
"Kongen over alle udtrådte numre må være 'Stairway to Heaven' med Led Zeppelin. Oprindelig et episk nummer, men fordi enhver idiot med en guitar i hånden kan spille det - eller i hvert fald begyndelsen af det - er der ingen skønhed tilbage at finde i dette nummer. Kun irritation."

2. Pantera - 'Walk'
"Da Pantera brød igennem var det en åbenbaring af velspillet brutalitet. Siden er bandets numre blevet klassikkere i en sådan grad, at enhver DJ der ikke vil tage chancer spiller dem - og dét i en grad, at de er spillet til døde. Især 'Walk'."

3. Metallica - 'Nothing Else Matters'
"Da Metallica i sin tid blev mainstream var det især nummeret 'Nothing Else Matters', der slog bro til de brede massers ører og pengepunge. En smægtende ballade, der hvor tekstens banalitet kun blev overgået af hovedriffets."

4. Rammstein - 'Rammstein'
"En gang var Rammstein frisk, tung og snørklet humoristisk. Det var dengang. Nu om stunder er det blevet ganske fortærsket, især titelsangen fra debutpladen, der er blevet så udslidt at bandet selv ikke kan holde det ud længere."

5. God Forbid - 'War of Attrition'
"Lidt af en bobler på denne liste, men efter at min Tunefabric-konto har spillet den en væld af gange på meget kort tid, er den på under en måned gået fra god til gab. Så hurtigt kan det gå."

Og man kunne blive ved, så hvilke numre er I ved at brække jer over?