Top 5 – Årslister 2021

new-year-wishes

Vi overlevede også 2021, og en potpourri af årslisternes skarpeste kommentarer er samlet her - for your pleasure.

Forfatter

1. At sætte scenen
- Skrevet af Tobias Holst

"Styrke og tyngde er årets nøgleord. Verden kan deles op i dem, der tør fremtiden, og dem, der ikke gør."

2. Indledningen
- Skrevet af Daniel Pilgaard

"For undertegnede bliver det cirka til 20 nye udgivelser om ugen. Og ud af de over 1.000 nye udgivelser, der er blevet lyttet igennem i 2021, så er konklusionen klokkeklar: Middelmådigheden har for længst sejret i heavy metal. Og i særdeleshed inden for black metal, hvor genren er blevet oversvømmet af håbløse one-man-bands, der sidder hjemme i kælderen og hylder hinandens musik på de sociale mediers mange fora for black metal."

3. Det glæder jeg mig mest til i 2022:
- Skrevet af Henrik Nielsen

"At bands/promotere holder op med at bruge ”female fronted” som genrebetegnelse. Derudover at black metal bands bliver ved med at være håbløst prætentiøse i deres storladne og svulstige beskrivelser af, hvor onde og farlige og sataniske deres musikalske ”ritualer” er. Vi skal jo have noget at grine og pege fingre ad."

4. En kommentar til ‘Årets internationale album’.
- Skrevet af Anders Molin

"Iron Maiden lavede et nyt album i år, og det mindede mig om, at vi skal værne om heavy metal, hvis det ikke skal dø. Men nogen skal dø for at andre kan leve, og næste år burde grundreglen være, at hvis et band har stort fokus på andet i merch-boden end T-shirts, patches og måske et flag, bør vi aflive vores interesse. Det er for gøglet og farrock-agtigt, at alle bands skal have deres egen rom, sparkedragt og pizza."

5. Det glæder jeg mig mest til i 2022:
- Skrevet af Jacob Dinesen

"Mere af alt det, der ikke er som det plejer at være."

"20'erne skal brøle. Nu! Uanset prisen!"

Som altid er der nogle kommentarer der er lige ved og næsten, årets bedste er:

Livet som Sebastian og hvad han overså i 2020:
- Skrevet af Sebastian Taylor Bach

"Det lader til, at min ene testikel efterhånden hænger lidt længere nede end den anden. Husk at tjekke nødderne, boys."

Livet som Mads og de skuffelser det giver:
- Skrevet af Mads Peder Lau Pedersen

"Gendannelser i almindelighed. Jeg forstår så udmærket, at man får midtvejskrise og får lyst til at udleve ungdommen endnu en gang (se adskillige punkter under "Årets optur" ovenfor), men måske kunne man holde det til øvelokalet i stedet for at belemre sagesløse musiklyttere med at hive sit band frem fra en velfortjent glemsel, udgive nye album og spille koncerter? I-n-g-e-n er blevet mere relevante i de +25 år, der er gået siden dengang, og hvorfor skulle man også være blevet det? Fordi man nu kun har et eller to af originalmedlemmerne med? Fordi man alligevel har fjernet sig så meget fra sin oprindelige lyd, at det ikke giver mening at hedde det samme? Bliv i øveren, nyd at drikke øl med de gamle venner, og nyd den nye gamle hobby. Men lad være med at bebyrde din omverden med et band, som enten vil ødelægge andres gamler minder om bandet, eller som ingen alligevel kunne lide dengang og endnu færre nu. (Som det fremgår af årslisten længere oppe, er jeg i øvrigt ikke bange for at blive kaldt hverken hykler eller dobbeltmoralsk. Der er undtagelser fra reglen)."