Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Kommentarer fra af ttlind

1 resultater - viser 1 - 1
Sortering
04. Februar 2014
Mangfoldig rigdom i dansk metalundergrund

Paneldebatten var et enestående arrangement. Fedt. Og den kom som en snakkesaglig og ord-munter optakt til en aften med seks meget forskellige (og dygtige) metalbands, der i øvrigt peger i mange forskellige retninger: bl.a. døds-, post-, stener-, folke-, retro-. I virkeligheden en fed finger i øret på dem, der deler de pessimistiske syn på metal i dk. Og skønt der blev talt meget (triviel) positiv-psykologisk management-lingo om metalbandet som en virksomhed, så kom debatten dog også ind på nogle meget vigtige pointer om traditionsbevidsthed og lytter-konservatisme i metalscenen. Disse er kræfter der peger bagud og giver en eller anden sammenhæng med scenen, dens allehånde genrer og brede lytterskare i dag.
Ordet 'retro' blev lidt løst brugt om metal, der er konservativ, metal, der er gammeldags metal, der er uopfindsomt, og om metal, der bare ikke rykker en skid. Det er jo snak så uklar som pløre. Kunne man få panelet til at uddybe det?
Jeg vil sige, at sand retro den aften bedst kunne opleves med Impalers - de er som steget ud af en djævelsk tidsmaskine sendt fra Tyskland i 1980erne. Så kan man synes om det eller ej, men bandet selv virker jo som de er fløjtende ligeglade med, om man synes om det eller ej! De spiller det, de har lyst til. Huldre er vel ikke retro, for så vidt, som det er noget (relativt) nyt med folkemetal og leg med en dyb musikalsk fortid (der går forud for metal), heller ikke selvom deres klang vækker minder om tonerne fra Sorten Muld der i 1990erne klonede folkemusik og middealderkvinter med tekno. Well, nogen af os kan huske det... Retro er vel heller ikke den rette betegnelse for Billy Boy in Poison (som leverede et brag af en koncert), men netop opfindsom, legende og ambitiøs dødsmetal, der trækker på flere genrer på deres egen måde, herunder Meshuggah-lydende elementer (det kan kun menes positivt). Så det med retro kunne vel afklares en hel del. Og mens der klynkes (blandt nogle) over hvor ad helvede til det står til, så mener jeg vi bør glædes (det er der også mange der gør) over den rige mangfoldighed i dansk metal, der er spirer op som urt ud af klippe om ørerne på os: aftenens bands peger på, at et bredt fundament til en mega opgangstur for metal i DK allerede er ved at vælte ud af jernstøbeformerne. Så giv horn! \m/
Tore Tvarnø Lind

T
ttlind
1 resultater - viser 1 - 1