Punkbandet Brats vil nok for altid først og fremmest være kendt som bandet, der udviklede sig til Mercyful Fate. Det sætter genudgivelsen af bandets tabte debutalbum fra 1979 en tyk streg under.
Supergruppe med Bobby Liebling på vokal forsøger at genoplive 70'ernes sleazy garagepunk. Det lykkes sådan cirka halvdelen af tiden i løbet af de 36 minutter, debutalbummet varer.
Genghis Tron gør comeback og skifter stil fra frenetisk 00'er-proghardcore til nysselig neoprog med blibbende synths. Resultatet lyder på en gang nutidigt og tilbageskuende.
Finske Aethyrick perfektionerer atter den melankolske og melodiske andenbølge-black. Der er intet nyt under solen, men til gengæld leverer de på et langt højere niveau end de fleste.
Australske StarGazer blander prog, death, thrash og black metal til et genrenedbrydende, teknisk og headbangende hele. 'Psychic Secretions' er fuld af foragt for overfladisk lytning og fuld af kunstnerisk integritet.
Guatemalansk black-band er egensindige og originale på en genudgivelse, der nok er fra 2008, men som lyder, som om den udkom, før regelbogen for black metal blev skrevet færdig.
Sideprojekt med medlemmer fra Denial of God og Black Oath er lyden af støv, edderkoppespind, mug og muldnende knogler.
Det sande ståls schweiziske sværd skinner atter.
Nyudgivelse af Leif Edlings demobånd fra de tidlige 80'ere med præ-Candlemass-bandet Nemesis er et historisk dokument med ægte, uforfalsket, bebumset rollespilsmetal. Lever det op til nutidens standarder? Næh. Og gudskelov for det.
Ordinance indkapsler essensen af black og er samtidig så meget mere end blot black metal på deres intense og storladne andet album. Resultatet er et af årets bedste album i genren.
Ideen om AC/DC som en modvægt til tidens alvor, som et brag af en fest, der er fuldstændig ligeglad med verdens tilstand, er stadig smuk. Festen er bare ikke, hvad den var engang.
Zakk Sabbaths coverplade af, ja, gæt selv, er på én og samme tid en positiv overraskelse for Zakk Wylde-skeptikeren og alligevel inderligt overflødig.
Svenske thrashere smeder gammelt stål om til nyt: Vampires nye album er et af de bedste beviser på, at 1980'ernes grundingredienser stadig holder sig friske.
Tysk heavy/black-duos første fuldlængde er en medrivende og charmerende hyldest til horror og hærg, der vækker minder om dengang, da metal var for degenererede og farlige typer. Resultatet er både festligt og b-filmsskummelt.
Kultband gør comeback med 39 minutters pur, uforfalsket, episk doom/heavy metal, der lyder, som om tiden har stået stille siden 1980'erne. Heldigvis da.
Slovakiske Malokarpatan er gennemført sære og sært gennemførte på deres tredje album, der forener landlig atmosfære med jerntæppe-black og prog-excesser.
Finske Aethyrick fortsætter den melodiske black metal, de påbegyndte på debutalbummet. Resultatet vinder få innovationspriser, men er så meget desto mere vellykket.
Psychotic Waltz' første album i 24 år føles som en logisk forlængelse af deres tidligere udgivelser. 'The God-Shaped Void' er noget så sjældent som et reelt vellykket comebackalbum.
Debutalbum fra bøllede briter holder metalånden i live uden nyskabelser, men med overskud, struttende selvtillid og masser af håndmadder lige i fjæset.
Spanske dødsmetaldebutanter lykkes med at ramme en både mystisk og kvælende atmosfære på et album, der ikke ønsker noget godt for nogen.