Til metalshow i Sao Paulo

Populær
Til metalshow i Sao Paulo
Kølig jule-udgivelse fra brasilianske Sepultura, som det kan kan ses og høres på koncert- og dokumentar DVD'en "Live In Sao Paulo". Det brasilianske fænomen Sepultura behøver næppe yderligere introduktion. Bandet, der opstod i 1984 i Belo Horizonte udenfor storbyen Sao Paulo, har hærget metalverdenen med stor succes i over 20 år, og nu kommer der en dobbelt-dvd/cd med et helt show på den ene skive og en masse bonusmateriale på den anden. En ren fryd for fans!

DVD1 består af et 20 sange-langt show med alle de rigtige Sep-sange. Koncerten er optaget den 3. april hjemme i Brasilien, og det kan tydeligt mærkes, at det er i hjembyen, bandet optræder. Med amerikaneren Derrick Green i forgrunden buldrer Sepultura derudaf, og med Andreas Kisser, Igor Cavalera og Paulo Jr. (også kendt som Paulo Xisto Pinto) til at fuldende kvartetten er der ikke meget overladt til tilfældighederne. Foruden det flotte show, der kan nydes både i et højt opløseligt stereospor såvel som et Dolby Digital 5.1 eller DTS 96/24 spor, er der på DVD1 også en biografi af bandet, og en dokumentar om tilblivelsen af denne sprøde udgivelse.

DVD2 består af en håndfuld musikvideoer. ”Mindwar”, ”Bullet The Blue Sky” og ”Choke” bliver serveret som hovedretten, mens der også er et par livevideoer (som om livematerialet på den første skive ikke var nok!) som ”Nomad”, ”Desperate Cry” og ”Territory”. På denne DVD2 findes der så også en lille dokumentar.

Den ene af de to dokumentarfilm er endda optaget af forsanger Derrick, og han er også fortæller. Han giver os noget info om hvordan det var at komme med i bandet, efter at den oprindelige forsanger Max Cavalera forlod bandet i 1997, og hvordan de i dag, otte år senere, er lige så meget familie som de er en "stamme". Kvaliteten af koncerten er i topklasse. De forskellige lydspor har hver sin force (hvor det ene er puritansk stereo, det andet et et fedt digitalt surround mix til dem med hjemmebiograf). Dokumentarfilmene er lidt for korte efter min smag, og man kunne godt have fyldt noget mere på, men de er gode nok som de er.

Alt i alt en kølig Sepultura udgivelse, der bør ligge under enhver Sepultura-fans juletræ i år. Kender man ikke bandet, er denne 80 minutters live koncert desuden en god måde at blive introduceret på.

Kunstner
Titel
"Live In Sao Paulo"
Label
Distributør
Genre
Karakter
3