Neandertaler-brøl på The Rock

Neandertaler-brøl på The Rock
Godt gig med Gorefest, solid support fra Psy:Code. En højhellig skærtorsdag i The Rocks skumle grotte af en kælder gjaldede neandertalerbrølet fra Jan Chris i front for mægtige Gorefest.

Men først gav københavnske Psy:Code den hele armen. Der har været lidt stille om bandet den sidste tid, men ”pausen” er benyttet til at forfine musikken og skubbe den i en mere brutal retning. Væk er den sidste rest af Korn-influens, og der spilles voldtung groove metal.

Jo, den lille drejning har gjort godt for musikken. Der var et godt samspil og groove mellem trommer og bas til trods for bassistens korte medvirken, efter at den tidligere bassist tog sin afsked til fordel for Scamp. Guitarerne stod for en lydmur, der ofte mudrede, men med bas og trommer godt i front, som nævnt, så passede mudderet egentlig som fod i hose. Sanger Schou brølede glimrende, og havde i den nye stil lagt længere afstand til ren vokal. Måske derfor blev stemmen af og til lidt anstrengt men i det store hele gik det godt.

Et godt show, selvom der var passager, der virkede mere end planlagt rodede, hvor trommerne blev malplacerede i forhold til guitarspillet. Et band værd at gense.


Godt tag om publikum

Gorefest havde taget det mest fornødne udstyr som trommestikker og guitarer med og spillede på opvarmningsbandets gear. Lyden var ikke helt fantastisk, men alligevel fik gruppen et godt tag om publikum lige fra åbneren ”La Muerte” med den tunge intro og det fede rifforama i midten.

Jan Chris’ vokal var lige så rusten og fantastisk som på plade og de fede – ofte harmoniserede - leads, ligeså lækre. Guitarlyden på rytmesiden var lidt fuzzy og ikke helt som på pladerne, men groovet var alligevel intakt.

Fokus var på bands regulære dødsmetal-skiver og ikke den sidste periode inden ”pausen”. Dvs. alt det bedste fra sidste års perle ”Rise To Ruin”, comeback-albummet ”La Muerte” og klassikeren ”False”. Heldigvis fandt titelnummeret fra ”Erase” også plads i sættet


Mest for kendere

Hvis man ikke kendte de forskellige albums, ville man måske finde showet ensformigt i længden, da Gorefest har nogle meget typiske ting, de benytter sig meget af. Fx længere, tunge introer med mange breaks. Men er man som undertegnede pjattet med det, var showet ren forkælelse.

Showmæssigt blev der ikke rigtigt gjort noget særligt, selvom især frontmanden (bill.) er sej at se på, selv når han bare står i cool positur med bassen ved mikrofonen.

Lækkert og solidt show, der blev afsluttet med den fede ”Reality When You Die” inden bandet måtte op på balkonen, hvor der måtte ryges (de er jo hollændere). At se gruppen på hjemmebane kan kun tænkes at være en yderligere ekskvisit oplevelse.



Kunstner
Spillested
Karakter
4