Slange uden bid
Populær
Updated
David Coverdale havde ikke meget stemme tilbage, da han og Whitesnake gæstede Vega endnu en stemmeløs og skæbnesvanger 13. juni. Advarsel: Er du tidligere forsanger i et af 1970'ernes helt store heavy-acts, har du ikonstatus, og er du født og vokset op i det nordlige England, så skal du holde dig fra at give koncert i København den 13. juni.
Faktum 1 - 13. juni 2007: Ozzy gav en sørgelig koncert i Valby-Hallen. Hans stemme var røget, og guitar-wunder-kind (undskyld: wunder-biker) Zakk Wylde måtte synge det gamle Black Sabbath-ikon gennem det meste af koncerten.
Faktum 2 - 13. juni 2008: Den tidligere Deep Purple-sanger David Coverdales stemme var stort set ikke eksisterende ved koncerten i Vega, og han måtte synges op af både et veloplagt og kærligt publikum og af de unge og velspillende og –syngende knægte i hans band, Whitesnake.
Et sammentræf eller en forbandelse? Vi hælder til det første. Det andet vil ikke være til at bære. Men ikke desto mindre var fredag den 13. en rigtig fredag den 13. for gode gamle, skønne, morsomme og nu stemmesvigtede David Coverdale. En af verdens tre største all time heavy-sangere.
Stemmen smadrer alt
Rammerne var ellers til triumftog. En fyldt Vega havde betalt 450 kroner pr. billet. De ville bare opleve Whitesnake, som i disse måneder turnerer for deres nye og fremragende album "Good to Be Bad". Det var fredag. Party-time.
Og festen udeblev ikke. Selv om Cov's stemme allerede var taget på velfortjent ferie. Og fraset det grumme og afgørende stemme-svigt, så var det altså et brag af en koncert. To timer og ti minutter med et utroligt veloplagt orkester med helt eminente kor-egenskaber.
En flok sange, som aldrig nogensinde går af mode. En flok sange, som man bare ikke kan lade være med at skråle med på. Fem sange fra det nye album – modigt og stærkt. Og Coverdale gjorde det sgu godt som toastmaster og stand-up'er. Selv om stemmens svigt gjorde så ondt på undertegnede og venner.
Men: Stemmen smadrede en stor, stor oplevelse. Den unødvendige guitarsolo var – unødvendig. Og trommesoloen: Nu må det altså snart være nok med de f*****g trommesoloer. De udvander genren. Hvis de gamle drenge er så trætte undervejs, så hellere koncerter á to sæt. No more drum-solos!
David Coverdale bør afgjort gå i tænkeboks. En forkølelse eller halsbetændelse er til at overse, men er det et generelt problem for ham, at stemmen ryger for et godt ord (!) eller en skøn sang, så skal han enten a) nedlægge koncertvirksomheden helt eller b) tage på akustiske turneer – kun ham og en guitar.
Fest - trods alt
De numre, som blev spillet og sunget uden strøm i fredags, "The Deeper The Love", "Ain't Gonna Cry No More" og "Soldier of Fortune", var jo fint sunget. Men lige så snart Coverdale gav sig af med sine skrig, gik det galt. Og ja, måske var han endda backet op af båndet sang. For hans stemme lød forfriske fin, når han holdt mikrofonen så langt fra mundtøjet, som armen kunne bære… Og sådan noget fusk han en mand hans kaliber bare ikke råd til at lægge navn til. For fanden da! Det er en af de absolut største, altså!
Men-men: Synd at fysiske begrænsninger skal ødelægge et så fint plade-comeback som "Good to Be Bad", som indtil videre er årets album. Gud, hvor jeg håber, at manden blot var ramt af en forbipasserende forkølelse. Alt andet vil ikke være til at bære.
Om karakteren: Et 8-tal på den go'e gamle 13-skala er altså fortjent. For det var en hamrende god koncert, som man forlod i opløftet stemning med lyst til at dykke ned i Whitesnake-kataloget derhjemme.
Bandet var fremragende. Numrene klassikere. Mere end to timers koncert med masser af syng-med og gang i den. Havde Coverdales skønne røst stået distancen, var der røget et 10-tal på karakterbladet. Men sådan skulle det ikke gå, denne skæbnesvangre 13. juli...
Faktum 1 - 13. juni 2007: Ozzy gav en sørgelig koncert i Valby-Hallen. Hans stemme var røget, og guitar-wunder-kind (undskyld: wunder-biker) Zakk Wylde måtte synge det gamle Black Sabbath-ikon gennem det meste af koncerten.
Faktum 2 - 13. juni 2008: Den tidligere Deep Purple-sanger David Coverdales stemme var stort set ikke eksisterende ved koncerten i Vega, og han måtte synges op af både et veloplagt og kærligt publikum og af de unge og velspillende og –syngende knægte i hans band, Whitesnake.
Et sammentræf eller en forbandelse? Vi hælder til det første. Det andet vil ikke være til at bære. Men ikke desto mindre var fredag den 13. en rigtig fredag den 13. for gode gamle, skønne, morsomme og nu stemmesvigtede David Coverdale. En af verdens tre største all time heavy-sangere.
Stemmen smadrer alt
Rammerne var ellers til triumftog. En fyldt Vega havde betalt 450 kroner pr. billet. De ville bare opleve Whitesnake, som i disse måneder turnerer for deres nye og fremragende album "Good to Be Bad". Det var fredag. Party-time.
Og festen udeblev ikke. Selv om Cov's stemme allerede var taget på velfortjent ferie. Og fraset det grumme og afgørende stemme-svigt, så var det altså et brag af en koncert. To timer og ti minutter med et utroligt veloplagt orkester med helt eminente kor-egenskaber.
En flok sange, som aldrig nogensinde går af mode. En flok sange, som man bare ikke kan lade være med at skråle med på. Fem sange fra det nye album – modigt og stærkt. Og Coverdale gjorde det sgu godt som toastmaster og stand-up'er. Selv om stemmens svigt gjorde så ondt på undertegnede og venner.
Men: Stemmen smadrede en stor, stor oplevelse. Den unødvendige guitarsolo var – unødvendig. Og trommesoloen: Nu må det altså snart være nok med de f*****g trommesoloer. De udvander genren. Hvis de gamle drenge er så trætte undervejs, så hellere koncerter á to sæt. No more drum-solos!
David Coverdale bør afgjort gå i tænkeboks. En forkølelse eller halsbetændelse er til at overse, men er det et generelt problem for ham, at stemmen ryger for et godt ord (!) eller en skøn sang, så skal han enten a) nedlægge koncertvirksomheden helt eller b) tage på akustiske turneer – kun ham og en guitar.
Fest - trods alt
De numre, som blev spillet og sunget uden strøm i fredags, "The Deeper The Love", "Ain't Gonna Cry No More" og "Soldier of Fortune", var jo fint sunget. Men lige så snart Coverdale gav sig af med sine skrig, gik det galt. Og ja, måske var han endda backet op af båndet sang. For hans stemme lød forfriske fin, når han holdt mikrofonen så langt fra mundtøjet, som armen kunne bære… Og sådan noget fusk han en mand hans kaliber bare ikke råd til at lægge navn til. For fanden da! Det er en af de absolut største, altså!
Men-men: Synd at fysiske begrænsninger skal ødelægge et så fint plade-comeback som "Good to Be Bad", som indtil videre er årets album. Gud, hvor jeg håber, at manden blot var ramt af en forbipasserende forkølelse. Alt andet vil ikke være til at bære.
Om karakteren: Et 8-tal på den go'e gamle 13-skala er altså fortjent. For det var en hamrende god koncert, som man forlod i opløftet stemning med lyst til at dykke ned i Whitesnake-kataloget derhjemme.
Bandet var fremragende. Numrene klassikere. Mere end to timers koncert med masser af syng-med og gang i den. Havde Coverdales skønne røst stået distancen, var der røget et 10-tal på karakterbladet. Men sådan skulle det ikke gå, denne skæbnesvangre 13. juli...
