Fest, fyrværkeri og tomme kalorier
Populær
Ulrich Wolf rapporterer fra Rammstein-showet i lørdags.
Det var koldt, glat og snefyldt udenfor, men det generede ikke 6000 feststemte mennesker, der lørdag indtog Forum på Frederiksberg for at fejre tyskermetallens bannerførere, Rammstein. Selv mens opvarmningsbandet Exilia var flere numre inde i deres groovede og hårde Rage Against the Machine-prægede musik, væltede folk ind i den store hal. Her skulle man nok få varmen! Den kvindelige forsanger i Exilia skrålede, så hun blev endnu mere hæs og kæmpede en halv times tid mod de mange tusinde, der slet ikke var klar til at danse med.
Bandet slap dog nogenlunde fra det, men da mørket sænkede sig igen og klokken blev 21, så skete der noget magisk. Salen begyndte at koge, allerede inden musikken kom i gang og da der kom lys på den store og futuristiske scene vågnede folk op. Nu skulle der festes. De seks tyskere i lederhosen og vanlig strækmarch-attitude åbnede med "Reise, Reise" og så var salen solgt. De velkendte toner haglede ubønhørligt ned over de forsamlede, og uden ende fik vi både nye og lidt ældre numre fra Rammsteins metalliske univers. Vi fik også masser af ild og bulder, pyroteknik og lyseffekter, ganske som vi plejer. Folk var tydeligvis kommet for at høre nogle af de gamle numre og da indledningen til ”Du Hast” drønede ud gennem højttalerne fik frasen ”salen kogte” en helt ny betydning. Der blev råbt, trampet og headbanget, så alle helvedes hunde måtte krybe i ly i hundehuset. Gags og metaltræthed Nu er der jo ingen Rammstein-koncert uden nye gags. Og vi fik et ganske morsomt nummer, da ”Mein Teil” gik af.
Den stakkels tynde keyboardspiller, der altid skal udsættes for de grusomste ting, når Rammstein holder hof, fik en tur en i gryde, mens flammerne slikkede omkring ham. Se, så. Tyskere med humor!! Man kan ganske enkelt ikke undgå at blive revet med på sådan en aften. Rammsteins musik indbyder til fede tider med de velkendte tunge klodser og staccatorytmer, der bare går lige i bollerne. Bandet forstår så sandelig at fyre en fest af, hvilket blev klart anskueliggjort lørdag. Men set i perspektiv har man jo set det hele før. Lidt nye effekter, en større scene og ny indpakning, bevares. Men det et jo bare det samme. Store musikere bliver de aldrig, og Till Lindemann havde ikke nogen heldig aften med hensyn til lyden, der skulle passe til hans ikke særligt overbevisende sang. Man kunne stort set ikke høre ham. Men det var måske godt det samme, for da man endelig kunne høre ham i afslutteren, coveret af det gamle Depeche Mode hit ”Stripped”, så var det allerede åbenbart for enhver. Manden kan jo ikke synge. Men når enden er god er alting godt, for den obligatoriske crowdsurfer-tur med gummibåden fik vi og folk elskede det.
Det var en god fest, og vi fik al den ballade, ild og brag som vi elsker at få, når Rammstein inviterer indenfor. Men der er også gået lidt rutine i hele forestillingen, og jeg ved ikke rigtig, om de selv synes det er sjovt? Det virker lidt som om det bare var endnu en dag på kontoret. Intimiteten og spilleglæden er væk. Det ligner efterhånden bare cool cash. Respekt for, at bandet er nået langt med enkle midler, men man kan altså mærke metaltrætheden bag de store armbevægelser. Nuvel, Rammstein fyrede den af og leverede et festligt måltid. Men man bliver hurtigt sulten igen. For tomme kalorier fylder kun i kort tid.
NB: Heavyjam.dk's redaktør mødte Rammsteins guitarist & komponist Richard Kruspe-Bernstein før koncerten, hvor han fortalte om sit nye bandprojekt!! Hvad det går ud på, kan du læse i næste nummer af Heavyjam.dk...