At the Gates - Sweden Rock Festival

At the Gates - Sweden Rock Festival

At the Gates - Sweden Rock Festival

Torsdag aften var det blevet tid til det legendariske Göteborg band At The Gates' første koncert i deres hjemland i 12 år, hvilket undertegnede havde set meget frem til. Bandet åbnede med titelnummeret fra deres mesterværk "Slaughter of the Soul", og derefter gik det ellers over stok og sten med den ene At The Gates klassiker efter den anden. Sætlisten var primært centreret omkring førnævnte plade, men også ældre numre som "All Life Ends" og den fantastiske "Raped by the Light of Christ" blev luftet til koncerten. Særligt glædeligt var det at følge forsanger Thomas Lindberg, som formåede at være her der og alle vegne på scenen og så var det fantastisk at høre hans savskærer stemme live. I det hele taget gjorde hele bandet det rigtig godt og det var ikke til at høre at de ikke havde spillet sammen i 12 år. Så de, der skal på Roskilde, Wacken eller hvor man nu vælger at høre sin heavy denne sommer, kan godt begynde at glæde sig.