Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Anbfaling

3.0 3
Koncertanmeldelser 23. April 2011
Sv: Parodi på en koncertanmeldelse
Tak for din kommentar. Du har skam også din fulde ret til at være dybt uenig med mig og resten af sitets skribentener. Heldigvis.

Men for at tage den fra en ende af:
Jeg beskæftiger mig absolut ikke med folketælling, og måske er Tivoli bedre til den slags end mig, selvom de selvfølgelig har en vis interesse i at lægge deres gæt højt. Men det er for mig at se også lige meget - koncerten var hverken blevet bedre eller dårlige af, at der vare flere end mine fingre kunne tælle.

Men ja, jeg oplevede L.A. Prostitues som rastløse, for som du skriver farede bandet rundt på scenen - jeg synes bare de dermed fremstod meget forvirrede og helt afgjort ikke klar til så stort et publikum.
Du har sådan set ret i, at de forsøgte at få folk med, men de koncentrerede sig absolut kun om de første to-tre rækker, og den del af tiden, hvor jeg stod længere tilbage, følte jeg mig på ingen måde inddraget - trods flyvende bækkener. Efter min, ydmyge, mening, havde de helt sikkert gjort sig bedre foran et mindre publikum, og de fik jo heller ikke folket med på mere end et par forkølede råb.

Uengageret kan, i forhold til det jeg netop har skrevet, selvfølgelig lyde selvmodsigende, men lige så snart mikrofonen blev grebet mellem to numre, savnede jeg indlevelse og en følelse af, at de var kommet for at underholde. Forsangerne fortalte godt nok, at det var deres største oplevelse nogensinde, men det blev ikke fremsagt særligt overbevisende.
Og der skal altså mere end en fællesskål til at fange nye fans.

Hvad popcorn angår, så er min kritik af lydniveauet, absolut ikke noget som L.A.Prostitutes kan gøre for. Det skal mere ses som et spørgsmålstegn ved, om Tivoli er klar til at levere rockkoncerter, når de ikke kan skrue højere op, end at man føler sig generet af andres snak.

Uanset hvad, så står jeg ved, at jeg på ingen måde var imponeret af L.A. Prostitutes, og det er sådan set bare synd for mig, hvis du havde en fed oplevelse.

Venlig hilsen Anders Molin

Kommentarer

Already have an account? or Create an account