Hvor blev Aurora af?

Aurora satte i sen-halvfemserne kulør på den sønderjyske scene med deres såkaldte transcendentale metal. Vi har sat et par af nøglespillerne stævne til en snak om, hvad der egentlig skete dengang – og hvor de befinder sig i 2024.

Det har i mange år været et ønske at få Aurora i tale her på redaktionen. Af uransalige årsager har lejligheden dog aldrig helt forløst sig, og derfor har jeg set særligt frem til endelig at kunne få en sludder med Thomas Broberg og Allan Iversen, bandets to oprindelige guitarister, om den rejse, Aurora har været på igennem årene.

En rejse, der begynder i 1994, da Iversen og Claus Frølund (sanger) kontakter Broberg tidligt på året for at høre, om han vil være med i deres nye band. Det bliver i første omgang ved snakken, indtil en god ven skal sætte et arrangement op den 13. august samme år med 13 bands på 13 timer ...

Broberg: Jeg startede i juni, og så spillede vi dér den 13. august. Det har nok ikke været noget at prale af, men det var i hvert fald startskuddet. På plakaten stod der Asmodeus (Iversen og Frølunds foregående band), og så var det jo Frølunds plan, at vi skulle hedde Aurora Borealis - og det hed vi så frem til 97.

I 95 bliver gruppen fuldendt med både Carsten Terp på bas og den blot 15-årige Morten Gade Sørensen på trommer, og så får de ellers skrevet sangene, der bliver til 'Childhood Memories'-demoen året efter.


'Childhood Memories'-demobåndet fra 1996

Broberg: Det var så med Jacob Hansen, at vi var i studiet i august med de her fire numre på, hvor 'Ethereal Goddess' kom med på hans 'Extremity Rising'-opsamling dengang på Serious Entertainment. Jeg kan så huske, at Bjarke Ahlstrand havde et metalprogram tirsdag aften på P3, hvor jeg var på arbejde en aften, og han spillede 'Ethereal Goddess'. Han kontaktede os efterfølgende og spurgte, om vi kunne tænke os at få lavet en syvtommer vinyl, 300 styk nummereret, på hans selskab Prutten Records, og det blev så den første vinyludgivelse på selskabet.



Kort derefter modtager Broberg et brev fra Hansen. En tour med Panzerchrist har været lidt på tale, men der sker ikke rigtig noget, og i stedet kommer han med et andet forslag ...

Broberg: Han ville så høre, om vi var interesseret i at udgive en fuldlængde på Serious Entertainment, og så var vi jo fyr og flamme! Han (Jacob Hansen, red.) havde en forening, Aabenraa Studiet, og han sad jo timevis hver weekend og sådan noget om natten. Det var hans eget, og det var også lidt vores vores base på Nygadehuset, fordi vi havde øvelokale i kælderen.
Vi indspillede det hele i studiet på én dag, tirsdag den 11. marts 1997, og det blev så til 'Eos', som blev udgivet i marts ´98. Der var det mest Allan og Carsten, der var komponisterne. Jeg havde to numre med, ellers var det mest dem, der var produktive med hele numre, hvor jeg så kom med flødeskummet med leadguitar på.



For bedre at forstå, hvad det var, der definerede Auroras lyd i de år, graver vi lidt ned i, hvad det var for nogle inspirationer, de trak på i denne inkarnation af bandet ...

Iversen: For mit vedkommende var det meget Death og den måde, de komponerede riffs på, men også Fields of the Nephilim i den mere melankolske ende. Jeg har altid været betaget af den clean vokal og distortionen, og så blandingen af de to ting – det var meget det, jeg faldt for dengang. Dark Tranquility i deres akustiske sektioner fx, men generelt guitar med chorus og rumklang og sådan.

Broberg: Death var vi alle betagede af. I mine unge dage var det også meget Amorphis, Depeche Mode og forskellige electropop-ting. Jeg voksede jo egentlig op på Sjælland, men efter jeg flyttede til Jylland fik jeg så øjnene op for metalverdenen, Metallica, Sepultura og alt det der, men altid i den mere melodiske ende. 

Derefter følger EP'en 'Sadiam', der spiller meget videre på samme tangenter, denne gang primært skrevet af Terp. Selvom den opretholder de samme kvaliteter som 'Eos' sælger den dog knap så godt, og kort derefter er Hansens Serious Entertainment tæt på at gå konkurs. Samtidig vælger Allan Iversen at forlade Aurora for at flytte til Aarhus og studere, og noget af synergien viser sig at gå tabt, hvilket først går op for dem flere år bagefter.
Her kommer Anders Vestergaard som ny guitarist ind i billedet i foråret 99.

Broberg: Jacob Hansen vil gerne udgive mere, og vi tager i studiet efteråret 99 og laver 'Devotion', hvor Carsten faktisk har skrevet al musikken. Det kan man også høre på den stil. Han er lidt mere melankolsk, og nogen af tingene er lidt mere sløve. 
Det var så herefter, at Jacob stoppede (med Serious Entertainment, red.). Han nåede at udgive 'Devotion' i 2000, og derefter havde vi så ikke noget selskab lige pludselig ...



Sønderjyderne søger dernæst udover landegrænserne, og havner på det italienske selskab Lucretia Records, der udgiver deres tredje og sidste plade, 'Dead Electric Nightmares', i 2002.

Broberg: De fik os så på Sweden Rock Festival i 2002. Fredag aften på sådan en lille scene, sponsoreret af et eller andet firma. Den hed så Orange Scene, men den var ikke så stor, haha. Det var vist Saxon eller Manfred Manns Earth Band, der spillede samtidig, så der var 50-100 mennesker, men det var en fed oplevelse!

Derefter begynder Aurora stille og roligt at falde fra hinanden. Udover et par enkelte gigs i Tyskland og Italien er synergien ikke, hvad den har været  og Anders Vestergaard vælger at forlade bandet i efteråret 2003, efterfulgt af Gade Sørensen og Frølund i 2004.

Broberg: Vi kom ingen vegne. Det handlede ligesom ikke om musikken længere, og det momentum, vi havde med Carsten og Allan, var der bare ikke. Det havde noget med kemi at gøre, og det vidste jeg bare ikke. Jeg ville bare ikke give op. Jeg har aldrig været ude af bandet, har altid fundet nogen nye mennesker, men der er bare ikke rigtig sket noget. Jeg købte ellers det her hus i 2006, hvor vi har øvelokale, men det er først rigtig kommet i brug i 17-18 stykker.



Inden vi går så langt graver vi dog lige dybere i, hvad guitaristerne har af særligt stærke minder fra de gamle dage.

Iversen: Det største for mig var helt klart det her med, at man kunne komme i studiet og få foreviget det, man har lavet, ikke. Før det kunne vi jo kun indspille på den dårlige båndoptager, vi havde trykket record på helt tæt på, og lige pludselig kunne vi høre vores musik med ordentlig lyd – det var fantastisk!

Broberg: Helt enig! Det var den her uerfarenhed. Vi havde ikke noget at sammenligne med. Altså, vi havde lavet et demobånd, ja, men nu videre til et album, en CD, hvor der skulle dubbes og lægges leads over. Den her uskyldighed, den første gang vi skulle indspille en CD, det står som et stærkt minde. 'Eos' er speciel, men det synes jeg i og for sig, at alle pladerne er.


Aurora anno 97: Gade Sørensen, Frølund, Iversen, Terp, Broberg

Som eksiljyde, der selv så bandet i Kolding tilbage i tidernes morgen, er jeg også lidt nysgerrig på, hvor meget Aurora, der stak lidt stilmæssigt ud fra mange andre bands herhjemme, egentlig også var en del af hele den danske metalscene.

Broberg: Vi var gode til at udveksle dengang – ikke blot os, men på tværs af den danske scene. Autumn Leaves, Everticum, Sacrificial i Ribe, Compos Mentis, eXcm. Vi spillede hos dem alle, og så spillede de her, ikke. Vi var også i Aalborg med Mercenary og Behind the Curtain. Der var et godt netværk.
Vi spillede også engang inde på Rock Amager i 98, til Brutal Easter Festival sammen med nydannede The Haunted og Memento Mori, og der havde vi en hel busfuld med fra Sønderjylland, som bare syntes, det var fedt at være med, så vi lejede bare selv en bus og drog af sted. Vi arrangerede det selv og fik lidt penge ind på den måde, men fik ingen overskud på det, haha.
Jeg tror også det hjalp lidt, at Aabenraa Studiet gjorde noget, altså at folk var nede at indspille ved Jacob, så på den måde var det et ret godt netværk.

Aurora version 2.0
Og således videre til næste kapitel, et par årtier senere …

Iversen: Ja, vi mødtes i 2017, hvor vi snakkede om at jamme lidt bare for sjov. Og så gik tiden ellers, frem til den 27. august 2019, hvor vi satte os sammen for første gang igen for at se, om vi kunne finde hinanden musikalsk, og det gik over al forventning faktisk. Vi havde også fået snakket en masse ting igennem, nu hvor vi ikke havde set hinanden i tyve år. Det gav os helt nyt blod på tanden!

Og med ét er Aurora tilbage i gear igen. Terp og Gade Sørensen vender tilbage, og sangskrivningen er i gang, med både vilde, rolige og eksperimenterende elementer, der ganske vist endnu ikke har set dagens lys, men også handler om, at de søger at få et andet udtryk frem her alle de år efter ...

Broberg: Efterhånden er vi blevet enige om, at retningen ikke skal være sådan, som Claus sang, med growl og skrigevokal.

Iversen: Jeg ønskede ikke at komme derhen, til død og growl. Vi snakkede også lidt frem og tilbage, om vi overhovedet skulle hedde Aurora, eller vi skulle ændre navn, så mange år efter og alt det der.

Efter en anbefaling er Kim Egebjerg Frandsen så kommet til udefra som den nye sanger i Aurora, og bringer andre inspirationer ind i bandet, og det er så hér de er i dag med Aurora version 2.0.

Broberg: Jeg tror, vi har en 14-15 nye numre, og mapper med idéer og riffs, men vi tager det helt stille og roligt. Intet forhastet. Det skal føles rigtigt.
Vi har også sagt nej til koncerter indtil videre, og tør ikke helt sige, hvornår vi er klar. Vi har heller ikke spillet noget af det gamle med Kim, kun nyt materiale, og der er jo nok folk, der forventer at høre det gamle. Det forstår vi også godt, men det er også vigtigt for os at gøre det klart, at vi er et andet sted i dag.



Selvom Aurora kigger fremad mere end bagud, så har de dog ikke glemt et vist jubilæum …

Broberg: ’Eos’ kendetegner os fire, ikke. Claus (Frølund, red.) var jo så også med dengang, men os fire, der fortsat kører Aurora videre, lagde ud på ’Eos’, og i forhold til 25-års jubilæet, så skal vi lige have fundet ud af, om vi skal have et selskab indover til at genudgive pladen på vinyl, som er planen.
Jeg fandt alle DAT-båndene fra studiet, og Morten spiller stadig med Jacob Hansen i Pyramaze, så han har fået Jacob til at lave en remaster. Jeg er så i gang med at lave cover og har al grafikken fra dengang liggende, så den kommer ud på et tidspunkt.

Nogen større ’Eos’-tour ligger dog ikke i støbeskeen – Aurora har nyt materiale og kigger fremad, og i mellemtiden vil vi så se spændt frem til at høre, hvordan det bygger videre på den transcendentale metal fra fordums tid ...

Vil du læse nogen af vores andre artikler i "Hvor blev de af?"-serien, så følg linket her.

Aurora anno 2023