Dødssmæk fra veteranerne

Populær
Dødssmæk fra veteranerne

Polske Vader og græske Rotting Christ førte an på en god, lang dødsmetal aften på The Rock.

Kunstner
Spillested
Trackliste
Vaders setliste på The Rock 23/9:

1. This is the War
2. Lead Us
3. Sothis
4. The One Made of Dreams
5. Xeper
6. The Crucified Ones
7. Blood of Kingu
8. Out of The Deep
9. Dark Transmission
10. Dark Age
11. Choices
12. Carnal
13. Epitaph
14. Cold Demons
15. Wings
16. Silent Empire
17. Raining Blood
Karakter
4

Polen er ved at vise sig som europas mekka for dødsmetal – the brutal way – og denne aften fik vi de første og de største Vader, der havde taget de græske veteraner Rotting Christ med sig.

Det blev en solid omgang death metal fra den efterhånden velkendte polske skuffe som åbnerne Lost Soul bød os velkommen med. Der blev headbanget energisk, men desværre var bandet gået på før programsat start og derfor var det mest på scenen, der blev rystet garn. Kvartetten spillede teknisk, brutalt og tight til en lyd, der var godt sammensat af lydmanden.

Der blev høstet god respons på coveret af Morbid Angels ”Rapture”, der dog ikke gav noget nyt i forhold til originalen, hvorefter polakkerne sluttede af med ”The Birth of Babylon”. Et fedt, rykkende nummer, men med alt for mange riffs, hvilket generelt var kendetegnet for bandets sange. Det trak ned på helhedsindtrykket, trods et herligt show-off med f.eks. synkron-tapping hos guitaristerne.

Ingen kuldegysninger


Et kort sceneskift førte metallen videre fra øst til vest. Franske Anorexia Nervosa gav et fornuftigt bud på symfonisk black metal. Ærgerligt var det at forsanger Hreidmarr lød som om, han kæmpede for at overdøve bandet. Hans vokal gav på ingen måde kuldegysninger som et dejligt tænderskærende black metal skrig ellers kan. Til hans undskyldning skal siges, at vokalen var en anelse lav i mixet, hvorfor resultatet blev en kende tamt.

Musikken var velspillet og sangene hang fedt sammen i deres opbygning. I nogle af bandets ældre numre var keyboard-fills’ne dog uhyggeligt simple, nærmes patetiske, men sangene fra de to seneste album rykkede fedt, og en lille sluttet skare foran scenen stornød da også disse sange.

Allerbedst var afslutteren "Sister September", der gav lyst til at høre mere fra de hvidsminkede. Der var dog ikke tid til mere i aftenens kompakte program.

Hårdtrykkende spilleglæde


Veteranerne i græske Rotting Christ skulle fremføre deres melodiske mix af black og død. Det blev gjort med stor iver og spilleglæde. Heldigvis havde bandet allieret sig med en tour-guitarist, så frontmand Sakis ikke skulle være alene om guitartjansen. Uden alle de fede melodilinier ville Rotting Christ være temmelig kedelige, da Sakis stort set kun spiller akkorder som akkompagnement til sin fede hæse stemme, mens andenguitaren tilfører musikken sin dynamik.

De seneste udspil fra grækerne er gået en anelse tilbage til udgangspunktet og er blevet hårdere og mere rå. Derfor blev de mere kommercielt afbalancerede, men fuldfede ”A Dead Poem” og ”Sleep of the Angels” stort set overset, kun ”After Dark I Feel” blev det til. Dette nummer var afslapningen i et kontant set med perler som ”Archon”, ”In Domine Sathana”, ”Non Serviam” og kultklassikeren ”Sign of Evil Existence”.

Absolut højdepunkt var ”King of A Stellar War”, der henrykkede de mange headbangende folk foran scenen, hvoraf flere tydeligvis havde dette band som hovedprioritet for aftenens besøg.

Krigstid

Så kom der igen fokus på polsk arbejdskraft i Danmark, da arbejdshestene i Vader (bill.) smadrede deres velsammensatte sæt i hovedet på de mange death metal-fans denne aften på The Rock. Der blev lagt ud med ”This is the War” fra det kommende mini-album ”The Art of War”. Et fantastisk medrivende nummer, der lover godt for legendernes fremtid.

Der blev brølet, slammet og headbanget vildt blandt publikum. Vader virkede oplagte og frontmand Peters stemme var en fryd at høre. Herligt let thrashet døds-brøl, der kombineret med fede guitarriffs, fyldige soli og et sikkert sammenspil i bandet, var en sikker vinder. Bassist Novys slagbas-agtige spil var supertight med den nye trommeslager Darays stortrommer. Det lød fænomenalt.

Der var mange højdepunkter, indimellem blev der dog smadret så meget igennem, at det var ved at være kedeligt, men flere tungtrykkende afstikkere som ”Dark Transmission” var et løft i sættet, og gav helhed. Ekstra nummer i blodig stil ”Carnal” med stykker, hvor Peter i passager snakker/synger med kun lidt baggrundsguitarhyl eller taktslag på et bækken var superfedt – en slags dødsmetalpendant til Megadeths "Sweating Bullets".

Peter snakkede lystigt til publikum - og på dansk endda: "skål!" og "mange tak!" blev fyret af, mens lidt alvor indfandt sig da ”Epitaph” blev fyret af til minde om afdøde Doc – den tidligere trommeslager. Publikum ville have mere, da Vader gik af scenen. Heldigvis var kvartetten frisk på det og "Silent Empire" blev fyret af sammen med Slayer-klassikeren ”Raining Blood” – og selvom blodet ikke faldt fra himlen, som Peter ellers ytrede ønske om, så var publikums blod i hvert fald kommet i kog. En god afslutning, uden tvivl.