Dødsveteranerne stjal showet

Populær
Dødsveteranerne stjal showet
Malevolent Creation var den store oplevelse, da bandet i aftes "supportede" Rotting Christ i Aalborg. Rotting Christ + Malevolent Creation, Rotten Sound og Sardonic i Studenterhuset, Aalborg onsdag den 14. marts:

Sardonic åbnede en kølig onsdag aften i det mørke nord, og der skulle lidt overtalelse til, førend de fremmødte fik åbnet op for horn og headbanging.

Det blev ikke meget bedre da finske Rotten Sound gik på, om end Entombed-klonen med et pift af Napalm Death virkede bedre spillende end det første band. Aalborg var ikke helt overbevist. Men det skulle de blive!


Hård fankerne

Malevolent Creation (bill.) har en hård kerne af fans i dødsmetal-genren, og de overskyggede totalt aftenen, selvom de for nylig gæstede samme scene til Aalborg Metal Festival. Aalborg kunne godt tåle et show til, så til ”Blood Brothers” og old school klassikere som ”Slaughter Of Innocence” fik Studenterhuset åbnet op, og publikum gik til vaflerne.

Med selve ”Malevolent Creation” som sidste nummer, fik dødsmetal-veteranbandet endnu engang vist, at de formår at levere en times død uden pauser.


Antiklimaks

Der var derfor en smule antiklimaks over det, da græske Rotting Christ gik på scenen og skulle lukke ned. Folk havde toppet, og en sløv start på badets set gjorde det ikke nemmere. Rotting Christ kom heldigvis op i gear efter et par sange, og deres groovy black’n’death fik publikum livet en anelse op, men efter en lille time kapitulerede Rotting Christ.

Folk var kommet for Malevolent Creation, der klart trak sig som aftenens vinder. Indsatsen fra Rotting Christ var dog mere end godkendt, da forsangeren nægtede at give op, og leverede en flot indsats som frontmand. En anelse statisk, men med gode momenter.

Alt i alt endnu en herlig aften i Aalborg. Takket være Nordic Rock Booking behøver vi ikke længere køre til København eller Hamburg for at få oplevet disse undergrundskoncerter, hvor det kun er de sande kendere af metalgenren, der møder op. Glæder mig allerede til Suffocation den 4. april samme sted. Undergrunden lever!

Karakterer (efter 13-skalaen):

Sardonic: 7
Rotten Sound: 8
Malevolent Creation: 10
Rotting Christ: 8

Tekst & foto: Kong Kent

Titel
Rotting Christ + Malevolent Creation
Karakter
3