Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Negativ energi virker positivt

Populær
Updated
7BBF7575

En godkendt præstation fra New Yorks fineste misantroper.

Dato
04-08-2007
Genre
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Efter de sidste års (ca. 10 år efterhånden) lidt sløje albums og mangel på rigtig gode koncertoptrædender var det uden de store forventninger, at undertegnede stillede sig til rette for at se ”spasmagerne” fra Brooklyn (der stadigvæk er til grønt/sort scenelys, se billederne).

De startede overraskende nok med den ret oversete klassiker ”We Hate Everyone”, hvilket blev startskuddet til en fest, som alle fremmødte så ud til at nyde. Med et perfekt spilletidspunkt (lørdag aften, ca. kl. 20) var pladsen fyldt op og folk var i højt gear. Som så ofte når man taler om metal/rock koryfæer, så er det de go’e gamle numre, folk vil høre; og ”Black No.1” samt ”Christian Woman” indbragte da også de største bifald. Eneste minus var en alt for ringe udnyttelse af de programsatte 75 min.

De spillede nok effektivt i 50 min og holdt lange pauser, som brød flowet en anelse. Type O Negative fik dog bevist, at de stadig kan fyre op under kedlen.