Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Ozzy på udebane

Populær
Updated
Ozzy på udebane

Uforglemmeligt blev Ozzy and Friends ikke, men en fejlfri sætliste sikrede aftenen.

Titel
Jelling Festival 2012
Dato
27-05-2012
Distributør
Trackliste
01. Bark at the Moon
02. Mr. Crowley
03. Suicide Solution
04. I Don't Know
05. Killer of Giants
06. Shot in the Dark
07. Iron Man
08. War Pigs
09. N.I.B
10. Fairies Wear Boots
11. Crazy Train
12. Mama, I'm Coming Home
13. Paranoid
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen (arkiv)
Karakter
4

Vi var mange der græd snot i lange baner over den bedrøvelige nyhed om, at Tony Iommi havde fået konstateret lymfekræft. Det uundgåelige skete naturligvis, Black Sabbath måtte aflyse koncerten til årets Jelling Festival. Med al respekt for Jelling Festivalen kunne man i det hele taget undre sig over at de havde booket verdens mest legendariske metalband: Det er først og fremmest en festival, hvor størstedelen af publikum kommer for at se navne som Rasmus Seebach og Kim Larsen. Det gik vist også op for den ellers altid ukuelige Prince of Darkness sent søndag aften.

Manden har næppe spillet på mange festivaler, og set publikum sidde små 30 meter fra scenen i strandstole med lunkne bajere i hånden! Muligvis forklaringen på hvorfor vi ”kun” fik 13 numre spredt ud over 80 minutter. Til gengæld var det 13 sange, der kan få enhver person med metalhjertet på rette sted til at hulke som en lille tøs. Ozzy havde luret på forhånd, at når publikum oprindeligt havde købt billet for at se Sabbath, så ville de næppe spises af med tvivlsomme sange fra de seneste mange soloskiver. Og tak for det! Musikken bestod, med undtagelse af en enkelt sang, kun af klassiker efter klassiker fra årene 1970 til 1986.

’Bark at the Moon’ skød aftenen i gang, og det unge band beviste fra starten af, hvorfor det lige præcis er dem, der står på scenen med legenden. Tommy Clufetos smadrede løs på trommerne, og Gus G straffede guitaren med kirurgisk præcision under soloerne på ’Mr. Crowley’ og ’Suicide Solution’. Ozzy selv sang overraskende godt, og havde skiftet de notoriske vandspande ud med en voldsom skumkanon, så enhver foran scenen lignede en spedalsk snemand. Første halvdel af aftenens show sluttede af med to numre fra ’The Ultimate Sin’. Ozzys stemme på ’Killer of Giants’ gik rent ind, og den altid glimrende ’Shot in the Dark’, er ubetinget et af mandens bedste numre.

Sorte Højdepunkter

Ozzy forsvandt fra scenen, mens bandet gav opvisning i musikalsk magtdemonstration. Umiddelbart for meget af det gode, og total overflødigt i betragtning af koncertens varighed. Efter ti minutter vendte Ozzy tilbage med Gezer Butler, og så løftede nakkehårene sig ellers for alvor. ’Iron Man’ sad som en stålnæve i fjæset, efterfulgt af ’War Pigs’, der blev fremført til billeder af død og ødelæggelse på scenens storskærm.

Butler satte introen i gang til ’N.I.B’, og beviste hvorfor han og nummeret er obligatorisk kunnen for alle der vil forsøge sig på den firestrengede økse. Et af metalhistoriens største numre, desværre kun fremført af halvdelen af den originale line up, men uden tvivl aftenens ypperste moment.

Zakk Wylde overtog spaden fra Gus G og fyrede op for ’Fairies Wear Boots', og her savnede man virkelig den kræftramte guitargud. Ingen tvivl om Zakk Wyldes evner på en spade, men det dræber simpelthen hen nummeret, når han konstant skal fyre sine signatur pinch harmonies af - det trick på guitaren, der får den til at skrige som en kat.

Sådan lød Black Sabbath ikke, sådan skal Black Sabbath ikke lyde!

At Zakk Wylde netop så var den rette mand til at tage over efter Randy Rhoads beviste han på ’Crazy Train’, hvor den berømte solo var lige i bullseye. ’Mama, I’m Coming Home’ blev sidste nummer fra Ozzys egen karriere, inden alle aftenens musikere blev samlet på scenen og leverede en udmærket kollektiv version af ’Paranoid’.

Ozzy and Friends viste sig bestemt at være et fint nok alternativ til Black Sabbath. Desværre den sidste koncert på turneen inden Slash slutter sig til løjerne, så heldige dem der har billet til koncerten i Malmø.

Koncerten var et par numre kortere end de forrige på den aktuelle turne, og om det så var fordi Jelling skulle holde en stram tidsplan med fyrværkeri inden kl. 01.00, eller om Ozzy virkelig selv skar ind til benet, fordi festivalgængerne ikke just stod og hoppede af begejstring, vides ikke. Men sådan er vilkårene: Det var i Jelling, ikke Roskilde. Ozzy var udebane, og med alt taget i betragtning, så vandt han!