Roskilde 09 - Kedeligt i dagslys
Populær
Musikken blev simpelthen slet ikke interessant, da stemningen gik tabt i sol og sommervarme.
Japanske Mono er et noget specielt ensemble. Deres droneagtige post-rock udføres for ¾ af bandet siddende. At trommeslageren sidder ned er han tilgivet, men det er en gåde, hvorfor de to guitarister finder det federe at sidde indadvendt gemt væk bag håret på en stol, med begrænset mulighed for at skabe kontakt til publikum.
Det at musikken er instrumental skabte heller ikke en større tilknytning til publikum, selvom den ene guitarist da kom ned at ligge på knæ foran monitoren, når musikken var vildest. Det vil sige de partier, hvor akkorderne blev slået an i et nærmest punket tempo, som skabte store klangflader, der var ikke helt ulig det Cult of Luna gør indimellem. Desværre havde japanerne ikke samme gennemslagskraft og ligeså store muligheder i lag-på-lag-opbygningen af musikken.
I fuldt dagslys faldt Mono fuldstændig til jorden og blev kedeligt og prætentiøst. Sent, meget sent på natten, kunne japanerne måske have reddet sig et langt større følge af mennesker foran scenen, og ikke mindst mere end høflige bifald fra den del af publikum, der blot var mødt op for nysgerrighedens skyld, og ikke i forvejen havde et (positivt) kendskab til bandet. Alle bands kan naturligvis ikke få en plads i nattemørket, men den filmiske, tankevækkende musik havde sikkert stået distancen ved et senere tidspunkt.