Stadig en fest

Stadig en fest

Til trods for at Steel Panther ikke har fornyet sig det mindste, så var kvalitetsniveauet stadig så højt, at kvartetten kom sikkert i mål.

Dato
14-02-2014
Distributør
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

Steel Panther er en kærlig parodi på firsernes store hardrock- og sleaze metal-bands, og spørgsmålet inden koncerten i Amager Bio var, om glimtet i øjet stadig var stærkt nok, til at man endnu engang kunne grine med. Og feste med. For de har været der før, de fire midaldrende amerikanere i Steel Panther. Både rent fysisk i Amager Bio, men også rent humoristisk.

Og inden bandet gik på, blev de bange anelser for aftenen ikke mindre af, at der denne gang var udklædte folk blandt publikum med oppustelige badepikke, parykker og alt muligt andet skrammel fra en uhellig alliance mellem fastelavn og et spøg & skæmt-univers. Disse artefakter blev båret af den slags mennesker, som ikke bare kan tage til et stand up-show og grine med, men bliver nødt til selv at råbe ”morsomheder” op mod scenen. Ikke lige sagen til det ene eller andet slags show, for at sige det mildt.

Gudskelov overdøvede Steel Panther alt dette gøgl. Fra første takt (i øvrigt fra 'Eyes Of the Panther') måtte de bange anelser vige, og man måtte overgive sig helt til dette meget veldrejede rockcirkus. Sjovt var det nemlig stadig, ikke mindst fordi det musikalske håndværk er på så højt niveau. Tight og energisk old school heavy metal er nemlig det underlag, som alle de sjofle og platte morsomheder fra den politiske ukorrektheds overdrev udspiller sig henover. Og ja, det er både chauvinistisk og (pseudo)småracistisk i en grad, som er ved at være lidt udtrådt (for ærlig talt, hvor undertrykte kan folk stadig føle sig af denne verdens Politikenlæsende dansklærere), men det er så meget for meget, at det stadig trækker smilebåndene i den rigtige retning. Og derudover er musikernes vilje til at tage pis på sig selv også ret sympatisk, og det er vel det, der får det hele til at glide ned. Samt rigelige mængder øl, naturligvis.

Men Steel Panther er ikke rent sjov i den forstand at det er useriøst. Det høje musikalske niveau har været nævnt tidligere i denne som i andre anmeldelser, men der er også viljen til at lave en fest, som er lige så dybfølt hos denne kvartet, som hos et hvilket som helst af de bands, som bliver parodieret. Og det er egentlig derfor, at det stadig kører for dette metalliske kattedyr, og at en aften i selskab med dem stadig er en succes.