Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

WOA '11: Sej stress-test

Populær
Updated
WOA '11: Sej stress-test
WOA '11: Sej stress-test
WOA '11: Sej stress-test
WOA '11: Sej stress-test
WOA '11: Sej stress-test

Wacken er en metalfestival og tillader crowdsurfing, som på Kataklysms opfordring blev lidt af en dille lørdag eftermiddag.

Kunstner
Dato
06-08-2011
Distributør
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Der havde været masser af gang i den med moshpits og små circlepits og også sin del af crowdsurfere. Men da først Kataklysm-frontmand Maurizio Lacono fik fortalt sin plan om at stress-teste vagterne ved at opfordre alle til at crowdsurfe. Da blev det for alvor travlt for sikkerhedsteamet, som ellers er gode til at tage imod, så folk ikke falder hårdt ned, når rækken af glade festivalgæster stopper ved hegnet foran scenen.

Bandet lagde ud med 'Push the Venom', men nåede også klassikere som 'As I Slither' og 'Like Angels Weeping'. Groovet var stort og lyden ganske god og massiv, så det var næsten en walk-over for bandet, men de ville mere end det, så der blev ikke hvilet under canadiernes show.

Stadionrock?

Devilutions skribent brugte den måske lidt sære - men positivt ment - formulering om Morbid Angel under amerikanernes formidable show: "stadionrock". Om Kataklysm kan der siges det samme. På trods af at det er dødsmetal, så er der så mange fede riffs og præcise formuleringer, der egner sig til at synge med på, selvom formidlingsvåbnet hedder growl. Få bands i denne genre kan få så mange metalfans til at hoppe rundt i begejstring - endda i fuldt dagslys.

Der var kun afsat 45 minutter til Kataklysm, og det var indlysende nok lige i underkanten, men på den anden side kan der ikke have været mange, som har kedet sig undervejs, selvom de måske ikke var nær så glade ved musikken som fansene nærmest scenen.

Tjek Kataklysm ud i rystet dogmestil herunder og få et indblik i lidt af stemningen fra koncerten: