Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Festivaljam.dk: Aalborg Metal Festival

Populær
Updated
Festivaljam.dk: Aalborg Metal Festival
Enslaved, Entombed, Kataklysm, Destruction og Volbeat m.fl. på Aalborg Metal Festival i oktober. Aalborg Metal Festival blæser den femte udgave af Nordjyllands tungeste festival i gang i weekenden den 6.-7. oktober. Årets line-up er på plads og blandt hovednavnene i Studenterhuset finder man de norske black metal mestre Enslaved, de svenske death'n'roll veteraner Entombed, de hårdføre canadiere Kataklysm og de tyske thrash metal pionerer Destruction (bill.) suppleret med andre udenlandske navne samt en tung del af den danske heavy-elite med Volbeat, Saturnus og Raunchy i spidsen.

Udover koncerterne byder festivalen traditionen tro også på metalmarked, meet n' greets og lytteparties (i år med bl.a. Mercenary og Barcode), hvilket du kan læse mere om på Aalborg Metal Festivals egen hjemmeside, hvor du selvsagt også finder hele festival line-uppet samt billetinfo m.m.