Metalliske hybrider

Amerikanske Into Eternity blander genrene godt mener Ulrich Wolf. Den canadiske kvintet "Into Eternity" blander på deres 3. cd "Buried in Oblivion" ultra-progressiv power metal og teknisk Death Metal. Superhurtige riffs, guitarspil á la gode gamle Malmsteen, tonsende thrash som Slayer og dødsvokal med mere "almindelige" omkvæd, der kunne være klassisk heavy metal. Dertil et drys abrupte temposkift, som når Dream Theater er på eksperimenterende syre.

Pu-ha, det er en stor mundfuld og det kræver også meget af lytteren at komme igennem de ti numre på pladen. Men det bør man, for de fem gutter fra Regina, Saskatchewan kan deres kram
og er tro mod deres metalrødder. Jeg vil karakterisere stilen som progressiv død-light, og pladen er endnu et eksempel på den trend der breder sig med at blande metalgenrerne sammen. Det
er ikke altid lige vellykket, men for Into Eternity lykkes det faktisk langt hen ad vejen.

Et nummer som "Sliding into Depresion" er et tonstungt, brutalt stykke metal med alt indenfor begge genrer. Problemet med "Buried in Oblivion" er, at Malmsteen solier og de mamge
ultra-progressive elementer giver nogle voldsomme afbrydelser i opfattelsen af musikken. Det bliver næsten for skiftende og skævt. Så kan der godt være langt mellem Power og Death.

Men samlet set et ganske spændende, krævende og nyskabende album, der peger frem imod en metallisk hybridgenre, der slet ikke er så dum endda.