Endnu engang er Necrophagias album fyldt med prominente gæsteoptrædener, såsom Sebastian Bach (ex-Skid Row) og allestedsnærværende Joey Jordison (Slipknot, The Murderdolls). På bandets forrige og måske også fedeste skæring ”Holocausto de la Morte” var det Phil Anselmo, som havde været den musikalske bagmand om end i en noget mere brutal version end mange nok husker ham fra Pantera. På ”Harvest Ritual Volume 1” spiller bandet dog stadig - og som altid - en solid gang death metal.
Det bliver aldrig monotont eller kedeligt på dette album, da man af frygt for at blive overfaldet af den næste fare omkring hjørnet bliver nødt til at være på vagt og lægge mærke til detaljerne i numrene, som er spækket med lydsekvenser fra horrorfilm. Formentlig både rigtige og til lejligheden lavede effekter. Jeg må anbefale denne skive til alle metalhoveder med stærke nerver. Hør den gerne i mørke... hvis du tør!
Kunstner
Titel
”Harvest Ritual Volume I”
Label
Distributør
Genre
Forfatter