Staind - ”The Singles: 1996-2006”
Updated
Staind har opsamlet deres bedste middelmådigheder. I sammenligning med Foo Fighters, er Stainds 16 numre lange Greatest-kollektion mere standardiseret. Der er alle hitsene fra bandet, der er bedst kendt herhjemme for 2001’s ”Break the Cycle”, og som siden er røget lidt i glemmebogen.
Hitsene gennemgås kronologisk, startende med den svage ”Come Again” fra debutalbummet, og der bliver rundet af med ”Falling” fra sidste års ”Chapter V”. Der er ikke så meget, at sige om musikken. Det er radiovenligt postgrunge, der er OK, når det er bedst, og kvalmende, når der er værst.
Det der redder skiven fra at blive en komplet parentes er de tre afsluttende akustiske coversange. Hvis man ikke kunne høre det i forvejen, får man det banket ind i knoppen med syvtommers søm: Det er Alice in Chains og Tool, der er hovedinspirationskilderne. Staind coverer hhv. ”Nutshell” og ”Sober” af førnævnte bands, mens der også er en overraskende vellykket fortolkning af Pink Floyds ”Comfortably Numb”.
Sjovt nok er disse tre numre de bedste på pladen, og de ligger sig nærmest uhyggeligt tæt op af originalerne (bortset fra, at der jo er strøm til Tools originaleversion af ”Sober”). Og det er meget sigende, at disse er de bedste på skiven, og man får næsten medlidenhed med Staind over, at de ikke rigtig kan finde ud af at skrive den gode sang selv. For spille, det kan de. Det beviser disse covers.
OK og en harmløs julegave til konservative grungefans, der er bange for udfordringer.
Hitsene gennemgås kronologisk, startende med den svage ”Come Again” fra debutalbummet, og der bliver rundet af med ”Falling” fra sidste års ”Chapter V”. Der er ikke så meget, at sige om musikken. Det er radiovenligt postgrunge, der er OK, når det er bedst, og kvalmende, når der er værst.
Det der redder skiven fra at blive en komplet parentes er de tre afsluttende akustiske coversange. Hvis man ikke kunne høre det i forvejen, får man det banket ind i knoppen med syvtommers søm: Det er Alice in Chains og Tool, der er hovedinspirationskilderne. Staind coverer hhv. ”Nutshell” og ”Sober” af førnævnte bands, mens der også er en overraskende vellykket fortolkning af Pink Floyds ”Comfortably Numb”.
Sjovt nok er disse tre numre de bedste på pladen, og de ligger sig nærmest uhyggeligt tæt op af originalerne (bortset fra, at der jo er strøm til Tools originaleversion af ”Sober”). Og det er meget sigende, at disse er de bedste på skiven, og man får næsten medlidenhed med Staind over, at de ikke rigtig kan finde ud af at skrive den gode sang selv. For spille, det kan de. Det beviser disse covers.
OK og en harmløs julegave til konservative grungefans, der er bange for udfordringer.
