Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Thrash møder moderne metalcore

Updated
Thrash møder moderne metalcore
Der er plads til forbedringer, men danske Urkraft kan være stolte af bandets Earache-debut "The Inhuman Aberration". Danske Urkraft er ude med andet album, denne gang på mastodonten Earache, der har spottet de fem knægtes åbenlyse talent. For at give det danske marked lidt ekstra udgives skiven herhjemme også som digipack med cover af AC/DCs ”The Razor’s Edge”, men denne blev udskudt fra den oprindelige udgivelsesdato den 29. maj til den 19. juni.

Urkraft spiller kraftfuldt med en vægt på thrash, men også med en portion moderne metalcore-lyd over sig. Produktionen har Tue Madsen leveret på superb vis. Sangene holder et tungt drive, men savner lidt variation, da sangene ofte synes skrevet over samme form. Aggressivt vers med et mere iørefaldende omkvæd med lidt atmosfærisk keyboard indover og i ny og næ en kort velspillet guitarlead. Egentlig skal der ikke mere til end lidt mere variation på vokalen for at Urkraft kan erobre verden. I titelnummeret benytter forsanger/guitarist Thomas flere varianter af sin rå og vrede sang – det virker, og måske derfor er dette sammen med ”Liberation” bandets stærkeste numre.

For undertegnede minder det her lidt om ligeledes danske Raunchy. Blot i en mere rå og upoleret udgave. Uden pop og melodisk vokal, og hvor keyboardet er dystert frem for melodisk.

Der er plads til forbedringer, men klart et album som drengene kan være stolte af.

Kunstner
Titel
The Inhuman Aberration
Label
Distributør
Genre
Karakter
3